Flest har udviklet antistoffer i Region Hovedstaden - få er beskyttet mod corona

Den højeste fremkomst af antistoffer blandt bloddonorer findes i Region Hovedstaden.

I uge 41 og 42 har de danske blodbanker rundt omkring i Danmark testet folk, der donerer blod, for antistoffer mod coronavirus.

Cirka 11.000 bloddonorer har været igennem testen, og nu er der kommet et resultat, hvor Region Hovedstaden slår ud.

Cirka to procent af bloddonorerne har antistoffer i kroppen, og den højeste fremkomst af antistoffer ser man altså i Region Hovedstaden.

Her har 3,5 procent opbygget en vis immunitet imod covid-19.

Det resultat ligger overraskende tæt på de resultater, der kom i april. Og tallet viser, at mange fortsat er udsat for at blive smittet med eller syge af corona.

- Det her betyder, at det er meget få, der er beskyttet mod corona, så vi må antage, at alle er mere eller mindre i risiko, for at vi kan blive syge, og vi kan smitte andre, siger Henrik Ullum, der er overlæge og professor på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet, til TV 2 Lorry.

Flest unge med antistoffer

Antistoffer er det, kroppen danner for at forsvare sig mod virus. Det vides endnu ikke, i hvor høj grad antistofferne beskytter mod en ny smitte, eller hvor længe man er immun, efter man er blevet rask.

Derfor kan testen ikke sige noget om, hvorvidt man kan blive smittet igen, står der på Statens Serums Instituts hjemmeside.

Det er hos den yngre gruppe af bloddonorer, at forekomsten af antistoffer er størst, mens der ikke er en stor andel af antistoffer at spore hos de ældre bloddonorer.

De mange tests af bloddonorerne vil fortsætte de næste fire uger, og blodbankerne vil løbende indmelde resultaterne til Statens Serum Institut. Her er det planen, at instituttet skal bruge resultaterne til analyse af pandemien.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

corona Solrød helsingør

playHelsingør har efterspurgt hjælp på grund af høje smittetal - nu får de den

svømning svømmeklub

playBekymring for idrætslivet: "Vi skal nok klare os for nu, men..."

milishia

By plaget af corona: Milishia og ungeråd går til kamp for at sænke smitten blandt unge

def_thumb,50_percent

playNu starter massetests af 200.000 unge - her er den foreløbige plan

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere