Flere vil køre grønt - stor stigning i andelen af solgte el- og hybridbiler

Antallet af elbiler på vejene kommer kun til at gå en vej, lyder det fra brancheorganisationen.

Andelen af kunder, som vælger el- eller hybridbiler, er stærkt stigende. 

Næsten hver tredje nye bil på gaden i juli måned har el eller hybrid motor, det viser en opgørelse fra brancheorganisationen De Danske Bilimportører.

- For det første så sparer man en del afgift, når man køber en elbil eller en plug-in hybridbil, derudover har bilproducenterne sat en række nye og billigere modeller på markedet. Hvor det tidligere primært var de dyre biler, som kun kunne fås på el, så er der nu langt flere modeller, siger Mads Rørvig fra brancheorganisationen De Danske Bilimportører.

I juli 2020 var 12 procent af de solgte biler i Region Hovedstaden elbiler eller plug-in hybrid. Et år senere i juli 2021 er 29 procent af alle solgte biler i Region Hovedstaden elbiler eller plug-in hybrid. 

Det fordeler sig med 520 biler, som udelukkende kører på el og 1191 som både har elmotor og forbrændingsmotor de såkaldte plug-in hybridbiler. 

Mads Rørvig fra De Danske Bilimportører forventer at den udvikling fortsætter.

- Det kommer til at gå hurtigere, end vi regner med, siger han.

Rækkeviden er det vigtigste

Hos Folkevogns showroom på Rådhuspladsen, er det en udvikling de kan nikke genkendende til.

- Det kunderne efterspørger nu, det er alt med ledning. Det er simpelthen det vigtigste i øjeblikket, siger Thomas Bruun, der er salgsdirektør for VW Personbiler.

- Det første og vigtigste spørgsmål vi får, det er rækkevidden på bilen, og så er det, hvor meget den kan trække på krogen altså anhængertrækket, det er også typisk en vigtig ting for køberne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik