Farum øjner billigere varme

Den annoncerede stigning med 26 procent for varmepriserne i Farum, kan hurtigt være på vej ned igen.

Efter et møde i sidste uge mellem Farum Fjernvarme A.m.b.a og Hillerød Forsyning, der leverer varmen, er begge parter enige om, at en aftale, der sænker priserne, skal på bordet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Den aftale Farum har, har de selv indgået med Vattenfall i 2007. Vi må arbejde på, at de får samme pris og vilkår som i Hillerød. En ny aftale, der ikke er så prisfølsom over for el og gas, siger Alaa Barky, direktør i Hillerød Forsyning.

Direktør i Farum Fjernvarme, Nighat Kamal, og bestyrelsesformand Søren Holm Pedersen forventer, at aftaleprocessen varer nogle måneder.

Mere end 8.000 kr. prisforskel

Der er pt. stor forskel på priserne i Farum og Hillerød. I Farum ligger prisen pr. 31 august på 20.996 kroner for det energibranchen kalder et »standardhus« på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 MWh om året. Mens prisen i Hillerød ligger på 12.826 kroner.

Alaa Barky oplyser dog, at prisen i Farum ikke kan komme helt ned på Hillerød-niveau, da man i Farum skal betale for at få varmen ført gennem en transmissionsledning ejet af Vattenfall.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere