Få har styr på ny lov om nummerplader

I København står to ud af tre til at bryde ny lov om fastmontering af nummerplader, viser ny undersøgelse.

Fra 15. november skal alle person- og varebiler ifølge loven have nummerpladerne spændt fast med skruer. Det betyder, at mange københavnere snart skal have opdateret bagenden af deres bil, for to ud af tre står lige nu til at bryde loven. Det viser en undersøgelse fra dæk- og autoservicekæden Euromaster.

- Vi har i løbet af ti dage kontrolleret 1183 biler. Undersøgelsen viser, at kun 392 af dem havde spændt nummerpladerne korrekt på i henhold til de nye regler. Det er under en tredjedel, hvilket er alt for lavt med november lige om hjørnet, siger Henrik Larsen, der er centerleder hos Euromaster i København.

Han påpeger, at det ud over en bøde på 1000 kroner også koster 1430 kroner for nye nummerplader, hvis uheldet er ude, og pladerne bliver stjålet.

Hidtil har det været nok at montere nummerplader i klikrammer, men den går altså ikke længere.

De nye regler er et forsøg på at dæmme op for et stigende antal af nummerpladetyverier. Ifølge politiet stjæler tyve nummerplader for at kunne skjule deres identitet ved kriminelle handlinger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik