Et vaskeægte juleeventyr

Kalenderen siger den 23. december, og hvad er bedre end et vaskeægte - regionalt - juleeventyr til at få os i julestemning?

Peter Eugene Meyer har på Facebook skrevet et opslag, der i skrivende stund er blevet delt mere end 7021 gange.

Han beskriver en episode, som han kalder et vaskeægte juleeventyr.

- Bliver nødt til at fortælle en oplevelse fra min indkøbstur i Rema.

Sådan begynder Peter Eugene Meyers juleeventyr.

- Jeg går i min egen verden, skal bare have det overstået, da jeg kan høre en kær lille pige tale til sin mor.

- Hun er så utroligt bekymret for, om der ikke bliver råd til en julegave til sin lillebror, nu hvor far er flyttet.

- På intet tidspunkt tænker den lille pige på sig selv.

Han skriver, at pigen er omkring 5 år gammel, mens lillebroren er en baby i barnevogn, det skriver Lokalavisen.dk.

- Moderen tysser på hende gang på gang, da det virker pinligt på hende, at den lille pige udstiller deres privatliv og deres betrængte situation. Men den lille pige kan ikke lægge det fra sig. Der må være råd til, at lillebror får en lille ting.

Peter Eugene Meyer er ikke den eneste, der har lagt mærke til den lille familie. Han ser sig omkring og lægger mærke til, at andre også lytter med. Og her begynder eventyret for alvor.

- Pludselig tager en mand af fremmede herkomst sig til lommen, henter et par glas kartofler og et glas rødkål, og sætter det i kvindens vogn, hvorpå han giver hende den hund han lige har fisket op af lommen.

- Jeg bliver helt paf, da jeg så moderens taknemmelighed. Hun bliver rørt til tårer. Hvor var det flot af ham.

- Jeg roder i lommen, finder selv en hund frem og fisker en and til 99 kroner op. Derefter går jeg over og lægger den i hendes vogn og stikker hende pengene og siger god jul.

- Hun smiler og prøverne at sige noget, men kan ikke. Jeg skynder mig videre, for ikke hun skal føle, jeg forventer noget retur.

Men han kan ikke dy sig for at se sig tilbage.

- Da jeg kigger tilbage står en ældre dame nu og lægger et stykke legetøj i kvindens vogn.

Og budskabet fra Peter Eugene Meyer er klart:

- Prøv lige igen at fortæl mig at verdenen er fuld af egoister.

- I køen fik jeg øjenkontakt med manden, der startede det hele. Vi nikkede anerkendende til hinanden. Måske der er en lille pige, der får en dejlig jul med hendes bror og mor nu.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik