Er du klar til at have kælegris?

I Rudersdal Kommune er det nu tilladt at have kælegrise. Men hvad kræver det at have sådan et kæledyr? Få svaret her.

Magasinet Bolius har talt med de glade kælegriseejere David og Mathilde. De fortæller her, hvilke erfaringer de har gjort sig med grisebasserne.

Gode råd, før du køber en kælegris

David og Mathilde er meget glade for deres kælegrise og har mange glæder ved dem i dagligdagen, men de har også været overrasket over, hvor meget tid og tålmodighed det kræver at have kælegris.

LÆS OGSÅ:  Kommune tillader kælegrise i snor

Går du med tanker om at købe en kælegris, anbefaler de, at du overvejer disse fire ting, inden du kaster dig ud i det:

Er du klar til at have kælegris?

En gris er mere krævende end en hund og specielt i starten kræver det rigtig meget tålmodighed og arbejde at få grisen til at være tryg ved dig. Du skal være klar til at bruge flere timer om dagen, hvis du vil have din kælegris til at vise tillid og lære ting som fx at gå i snor.

Er dit hus klar til en kælegris?

Grise skal have plads og mulighed for at være aktive. Når David og Mathilde er på arbejde, har de et stort skur med halm og legesager, hvor grisene kan boltre sig. Er grisene indenfor hele dagen, kan de finde på at tygge på dørkarme, lister og stoleben.

Udover skuret har David og Mathilde også en terrasse med indhegning omkring, så grisene kan komme ud og bruge noget energi og rode lidt i jorden. Så overvej om dit hus og have har pladsen og mulighederne, før du køber en kælegris.

SE BILLEDSERIEN: Lær de forskellige kælegris-racer at kende

Hvor store er grisens forældre?

Der findes en del historier om folk, der har købt kælegrise, som bliver meget større, end de havde forventet. For at du ikke ender med en ubehagelig overraskelse, er det vigtigt, at du ser moderen til grisen, inden du køber.

Har du styr på tilladelser?

For at holde en kælegris skal du have en CHR-registrering hos Fødevarestyrelsen. David og Mathilde skulle samtidig have en dispensation fra kommunen, da de bor i en byzone, hvor det som udgangspunkt ikke er tilladt at holde grise.

Husk at tjekke, hvad der skal til for, at du må holde en kælegris og få styr på det, inden du køber den.

Denne artikel var oprindelig publiceret på Bolius.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik