Endnu et tæskehold på en skole

For tredje gang på få uger uddeler en eller flere gerningsmænd tæsk på skoler i Hovedstadsområdet. I to af episoderne står den samme gerningsmand bag. Eleverne er chokerede.

Endnu en straffeaktion rettet mod folkeskoleelever gik mandag ud over en elev i Helsinge.

- Vi var til et foredrag med en arkitekt, og så fik han en SMS om, at to af hans venner var ude foran, og så gik han så ud for at sakke med dem, fortæller David Steensgaard Nielsen fra 9. klasse på Helsinge Realskole, til TV2 Lorry.

Men den såkaldte ven ude foran var ikke kommet for at snakke.

I stedet overfaldt han eleven med knytnæveslag i ansigtet og spark i maven, og da en anden elev forsøgte at stoppe overfaldet, blev også han sparket. 

- Det er selvfølgelig chokerende, at det sker så tæt på os, men jeg havde tænkt over det, for det er jo sket i området også, siger Villads Sabra, der også går i 9. klasse på Helsinge Realskole.

For knap tre uger siden trængte tre unge ind på Bjørnehøjskolen i nabobyen Anisse og slog to niendeklasseselever i hovedet så hårdt, at den ene fik hjernerystelse. 

Og dagen forinden var en elev blevet overfaldet af 10 maskerede unge på Ny Hollænder Skole midt på Frederiksberg.

Politiet har anholdt en syttenårig dreng for episoderne i Annisse og Helsinge.

- Det er en ung mand fra lokalområdet, som ikke er tidligere straffet, siger Rasmus Maar Hansen, Anklagerfuldmægtig hos Nordsjællands Politi.

Tirsdag blev den unge mand fremstillet i Helsingør Byret, hvor anklageren krævede ham varetægtsfægslet for at undgå, at han igen begår vold eller påvirker vidner. 

Alligevel valgte dommeren, at løslade ham efter episoden, der angiveligt udsprang af et skæderi.

Flere skolelever fortæller til TV2 Lorrys reporter, at de er skræmte over episoden, men at de godt er klar over, at noget var under opsejling i omådet. 

- Der har været sådan mange problemer her i nordsjælland på det seneste, siger David Steensgaard Nielsen fra 9. klasse.

Eleverne på Helsinge Realskole har nu fået besked om, at de skal kontakte en lærer, hvis de ser nogen på omådet, der ikke går på skolen.

Der er desuden sat ekstra gårdvagter på til at kontrollere skolens indgange. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik