Elevpladser vælter frem i Region Hovedstaden

En ny beregning viser, at 2018 bliver et særdeles godt år for håndværker-elever i Region Hovedstaden. Lærepladserne vælter nemlig frem.

Frygten for overhovedet at kunne finde en læreplads har i mange år været stor for eleverne på de tekniske skoler, men nu er der lys forude.

For en ny opgørelse har godt nyt til de, der overvejer en uddannelse inden for håndværk.

Opgørelsen beskriver hvor mange lærepladser der er i bygge- og anlægsbranchen, og siden 2014 er det gået den helt rigtige vej – især i Region Hovedstaden.

quote Det er blevet lovligt eller acceptabelt for de unge mennesker at tage en erhvervsuddannelse i stedet for at starte i gymnasiet

Mads Raaschou, Formand, Dansk Byggeri Hovedstaden.

Dansk Byggeri, der står bag opgørelsen vurderer, at der i 2018 vil være hele 20 procent flere pladser til håndværkerelever i regionen sammenlignet med sidste år.

Og det er der en grund til, mener Formanden for Dansk Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou:

- Det er blevet lovligt eller acceptabelt for de unge mennesker at tage en erhvervsuddannelse i stedet for at starte i gymnasiet. Så skyldes det også, at der er flere virksomheder, som tager ansvar og stiller lærepladser til rådighed, siger han. 

Kort nyt: Flere elevpladser i Region H

Stigning over flere år

I 2014 var der godt 1570 aftaler med virksomheder om lærepladser i byggebranchen. Men her fire år efter er udviklingen gået stærkt, og med udgangen af 2018 forventer Dansk Byggeri, der står bag opgørelsen, at det tal stiger med omkring 40 procent 

- Det er nødvendigt. Al statistik viser, at vi om fem år kommer til at mangle en 10-12.000 ansatte, så vi skal uddanne dem selv. Så hvis ikke vi skal have dem fra udlandet, bliver vi nødt til at tage ansvaret i Danmark, siger han.

quote Det er nødvendigt. Al statistik viser, at vi om fem år kommer til at mangle en 10-12.000 ansatte, så vi skal uddanne dem selv

Mads Raaschou, Formand, Dansk Byggeri Hovedstaden.

Og den udvikling glæder Formanden for Dansk Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou, der til daglig står i spidsen for Raaschou Snedkeri A/S, som i øjeblikket har 14 elever ansat:

- Det er fantastisk, og jeg synes, det er godt, at der bliver bakket op også politisk omkring, at erhvervsuddannelserne er en retning, man kan gå til. Det skulle nødig være et andetvalg, fordi man ikke kom ind på gymnasiet. Det skal være et førstevalg, siger han.  

Dansk Byggeris opgørelse for udviklingen i 2018 er baseret på tendenserne fra de første fire måneder i år. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik