Efter massive problemer: Aftale med privatklinik skal sikre hurtigere udredning for brystkræft

​For at forkorte ventetiden for udredning af brystkræft har Region Hovedstaden indgået en aftale med en privatklinik. Det sker efter regionen har haft store problemer med at overholde tidsgarantien.

Kvinder, der er henvist af deres praktiserende læger på grund af mistanke om brystkræft, skal tilbydes at blive undersøgt på et sygehus inden for 14 dage.

Men den tidsfrist har Region Hovedstaden i lang tid ikke kunne leve op til.

Nu forsøger de - igen - at komme problemet til livs. Derfor har de indgået en aftale med privatklinikken Progardia Mamma.

"Et sårbart område"

Fra starten af november har privatklinikken haft mulighed for at udrede 50 kvinder ugentligt. Men fra december skal de tage imod det dobbelte antal kvinder.

Det skal sikre, at kvinder i Region Hovedstaden, der er i kræftpakkeforløb, får mulighed for klinisk mammografi indenfor grænsen på 14 dage.

quote Det er helt uacceptabelt.

Janne Villemoes Bisgaard, overlæge og projektchef, Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling

Samtidig skal de øvrige udredningspatienter maksimalt opleve ventetider på 30 dage. Det oplyser formanden for regionens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (C), i en pressemeddelelse.

- Udredning for brystkræft har været et alt for sårbart område, og derfor er jeg meget tilfreds med den nye aftale.

Stort problem

Samarbejdet med Progardia Mamma gælder foreløbigt i to år. Her vil mindst 10.150 patienter få mulighed for at blive udredt.

Og det er hårdt tiltrængt. 

I juli viste en redegørelse fra regionen, at mellem 100.000 og 120.000 kvinder må vente op til to år og seks måneder fra deres seneste screening i stedet for to år og tre måneder. 

Af dem er 17.500 tidligere brystkræftpatienter, hvor screeningen udgør den regelmæssige opfølgning.

Og det vækkede kritik hos Kræftens Bekæmpelse. Ifølge dem kan det nemlig få store konsekvenser. Det fortalte overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling, Janne Villemoes Bisgaard:

- Det er altid problematisk, når regionerne ikke kan overholde de intervaller, som sundhedsloven har fastsat i screeningsprogrammerne.

- Men det er helt uacceptabelt, når kvinder, der tidligere har haft brystkræft, får deres brystkræftscreening udsat. Vi ved, der er en øget risiko for at finde brystkræft hos netop disse kvinder, så de har ekstra meget brug for at blive undersøgt til tiden.

Måtte flyves til Aalborg

Det nye samarbejde er dog langt fra det eneste, regionen har gjort, i forsøget på at nedbringe ventetiderne. I juni begyndte regionen blandt andet at sende kvinder til udredning i Aalborg.

Region Hovedstaden har desuden også indgået en kontrakt på 5,8 millioner kroner om køb af et system med kunstig intelligens, der skal bedømme screeningsbilleder i brystkræftscreeningsprogrammet.

Det skal frigøre klinikernes tid med henblik på i sidste ende at forbedre ventetiderne til udredning samt sikre, at regionen kan tilbyde screening til kvinder i brystkræftscreenings-programmet indenfor de fastsatte tidsintervaller. 

I indslaget herunder kan du høre mere om udredningsmuligheden i Aalborg:

Region Hovedstaden sender foreløbig 36 kvinder med fly til Ålborg for at blive udredt for brydstkræft. For presset på regionens hospitaler er for stort i øjeblikket.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik