Efter fyring af 11 lærere: Nu har skole en bøn til politikerne

Der hamres og saves på livet løs på Erhvervsskolen ESNord i Hillerød. Alt ser ud, som det skal på overfladen her på tømrerholdet.

Men oppe på kontoret er humøret lavt. Her har direktør Inge Prip netop varslet 11 afskedigelser af lærere på skolen. For erhvervskolerene skal samlet spare 100 millioner i år:

- Vi håbede til det sidste at kunne slippe for to procents besparelserne på finansloven. Men de blev ikke taget af bordet, og alene omprioriteringsbidraget svarer til fem til seks stillinger på min skole. Økonomien bliver strammere år for år, og det er ret utaknemmeligt hele tiden at skulle finde besparelser, optimeringer og effektiviseringer, når vi samtidig skal være en attraktiv erhvervsskole, der tilbyder uddannelser af høj kvalitet, siger hun til Avisen.dk.

Erhvervsskolerne får kun budget for et år ad gangen. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier siger direktør Lars Kunov, at det gør det svært at styre økonomi og investeringer. 

Besparelser skræmmer elever væk

Nok har politikerne givet 170 millioner ekstra i en ny kvalitetsudviklingspulje til erhvervsskolerne på årets finanslov. Men man fjerner ved samme lejlighed den hidtidige kvalitetspulje på 150 mio. kr., som skolerne fik i 2016 og 2017. 

Og så fastholdt politikerne omprioriteringsbidraget for hele uddannelsessektoren, så der alt i alt bliver færre penge at drive uddannelse for.

- Erhvervsskolerne får 100 mio. kr. mindre i 2018. Oveni kommer det fulde omprioriteringsbidrag på de gymnasiale uddannelser, siger Lars Kunov.

Det skaber en evig usikkerhed for erhvervsskolerne. Og skræmmer de unge, der gerne skulle have lyst til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse:

- De her evigt tilbagevendende diskussioner om økonomien, de er træls for skolerne, og det gør vanskeligt at investere. Plus at diskussionen om økonomien ikke er gavnlig for, hvad man ude i landet tænker om at tage en erhvervsuddannelse, siger han. 

Vil tage politikerne på ordet

Færre penge vil betyde, at erhvervsskolerne bl.a. tvinges til at undlade at etablere nye hold, mindske det praktikpladsopsøgende arbejde, udskyde indfasning af digitaliseret undervisning og skære i samarbejde med folkeskolerne. Konsekvensen for samfundet er, at der ikke kan tilvejebringes den faglærte arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, og det vil betyde større omkostninger og lavere vækst.

Erhvervsskolerne vil gerne se handling bag politikernes løfter om at opprioritere erhvervsuddannelserne:

- Politikerne har lagt en langsigtet strategi om, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, men vi mangler fortsat, at dette understøttes af en økonomisk strategi. Derfor vil vi endnu engang opfordre politikerne til at trække i arbejdstøjet i det nye år og indgå en økonomisk flerårsaftale for erhvervsuddannelserne i stil med den, man har indgået på AMU på baggrund af trepartsaftalen, siger Lars Kunov.