Når borgere i fremtiden ringer til Akuttelefonen 1813, er der sandsynlighed for, at de komme til at tale med en læge eller sygeplejerske, der arbejder hjemmefra.
For hvad der begyndte som en nødløsning under coronapandemien, udgør nemlig i øjeblikket en forsøgsordning, hvor Region Hovedstadens Akutberedskab forsøger at udbrede muligheden for, at flere medarbejdere på Akuttelefonen 1813 kan arbejde hjemmefra.
Det oplyser Jonas Egebart, der siden begyndelsen af februar har været konstitueret direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, til TV 2 Lorry.
- Jeg tror på, det kan være med til at hjælpe os i ydertidspunkterne og i perioder med spidsbelastning, hvor der er særlig mange, der ringer 1813 på kort tid. Med denne løsning kan vores læger og sygeplejersker koble sig på hjemmefra, men ikke nødvendigvis være nødt til at tage en 8 timer lang vagt, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Derudover tror jeg, at det vil skabe en bedre work-life-balance for nogle af vores medarbejdere at kunne tage en vagt hjemmefra.
Jonas Egebart fortæller videre, at systemet bag Akuttelefonen 1813 er bygget op, så det er fuldt elektronisk og fungerer via et program på computeren.
Derfor er det muligt for læger og sygeplejersker på Akuttelefonen 1813 at rykke hele opkaldscenteret hjem, nå de er i besiddelse af en arbejdscomputer og et headset.
40 hjemmearbejdspladser
I en periode har man kørt med 20 af disse "arbejdssæt", der kan skabe en arbejdsstationer i hjemmet.
Nu har man valgt at udvide forsøgsordningen med yderligere 20 hjemmearbejdspladser for at se, om det kan afhjælpe de til tider lange ventetider i spidsbelastningsperioderne.
- Der er allerede medarbejdere, der kører med det nu, og så finder ledelsen og de vagthavende ud af, hvordan det passer bedst muligt. Så ser vi løbende på, om der er efterspørgsel på det blandt medarbejderne, og om det afhjælper ventetiderne, siger Jonas Egebart og tilføjer:
- Jeg er meget nysgerrig på at finde ud af, om det er til gavn for borgerne, medarbejderne og ventetiden..
Han oplyser, at Akutberedskabet evaluerer ordningen løbende.
Flere belastende sager
Region Hovedstadens akuttelefon 1813 har gennem en længere periode været ramt af flere belastende sager.
I efteråret kom det frem, at kun 24 procent af alle opkald til akuttelefonen 1813 blev besvaret indenfor tre minutter. Og under halvdelen indenfor ti minutter.
Delmålene for akuttelefonen er ellers, at 70 procent af opkaldene skal besvares inden for tre minutter, mens 90 procent skal besvares indenfor ti minutter.
Akuttelefonens opgave er at besvare opkald fra borgere, der har behov for akut lægehjælp og eventuelt har behov for at komme på akutmodtagelsen, når deres egen læge ikke har åbent.
Problemerne for akutberedskabet har dog ikke begrænset sig til lange svartider.
I september kunne Berlingske berette, at næsten 2500 borgeres opkald til alarmcentralen 112 i en periode på 29 døgn over tre måneder hen over sommeren ikke blev besvaret af vagtcentralen i første forsøg.
Skift på direktørposten
I begyndelsen af februar valgte Freddy Lippert øjeblikkeligt at stoppe som direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab.
I den forbindelse blev Jonas Egebart konstitueret som ny direktør. Han kom fra en stilling som lægefaglig vicedirektør for Nordsjællands Hospital.
