Efter besparelser: Politi-forening dybt bekymret

Narkogangstere får lettere spil i Hovedstaden. Sådan lyder advarslen fra Københavns Politiforening, der onsdag meldte sig i rækken af kritikere.

- Det får den konsekvens, at narkogangsterne får mere frit spil, blandt andet på Christiania, og det generer mig.

Formanden for Københavns Politiforening, Michael Bergmann Møller frygter fremtiden for både retssikkerheden og sine kollegers helbred.

TV 2 Lorry har i de seneste dage fortalt om både fortvivlede betjente og fortvivlede borgere, som frygter, at dansk politi ikke længere kan leve op til opgaven om at beskytte borgerne tilstrækkeligt.

Betjente fra Nordsjællands Politi udsendte i lørdags et anonymt brev, hvor de fortalte, at der ikke længere er tid til de grundlæggende politiopgaver.

I mandags sendte endnu en betjente et anonymt brev til Justitsminister Søren Pind

Betjenten skrev blandt andet: Der har aldrig været færre betjente på gaden end nu.

Nu er bekymringen nået til Københavns Politiforening.

Fra næste måned skal Københavns Politi nemlig finde, hvad der svarer til 70 mand til den øgede bevogtning og terrorsikring - hvilket betyder, at endnu flere betjente forsvinder fra gaden.

Denne gang skal betjentene findes i færdselsafdelingen - og i den specialenhed, der holder Christianias hashhandel i skak.

Og det kan få alvorlige konsekvenser lyder det onsdag fra flere sider.

- Man kan ikke blæse og have mel i munden, der må man vælge. Det der bekymrer mig er, at vi har slidt og slæbt siden terrorangrebet i februar sidste år og nu trænger mine kolleger til restitution. Men det vi får, det er yderligere opgaver, siger Michael Bergmann Møller, formand for Københavns Politiforening til TV 2 Lorry og fortsætter.

- Man kan ikke blive ved med at piske kollegaerne frem på denne måde. Vi kan ikke klare mere. Vi har behov for pusterum og at komme hjem til vores familier. Men tværtimod får vi at vide, at nu skal vi lige løbe lidt stærkere igen.

Se mere i vores udsendelse kl. 19:30 på TV 2.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Kvinde overfaldet Tisvildeleje

Tidligere patient erkender dødelig vold mod læge

kvinde overfaldet tisvildeleje

Tidligere patient tiltalt for at dræbe læge - nu begynder retssagen

brand leasingfirma hørsholm

Mindst fem biler får større skader ved brand i Hørsholm

Mand anholdt for skyderi i Brøndby Strand

playMand ramt af skud i Brøndby Strand - 34-årig fængslet

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere