Du skal betale lidt mindre i skat næste år

Gevinsten ved at gå på arbejde vokser yderligere næste år. Beskæftigelsesfradraget stiger på ny.

Det kan i højere grad betale sig at gå på arbejde i 2016. Beskæftigelsesfradraget stiger nemlig igen, skriver Fagbladet 3F.

Fradraget stiger fra 8,05 procent til 8,30 procent af lønnen, og dermed kan mange se frem til at spare cirka 350 kroner om året.

Fra 2016 kan beskæftigelsesfradraget maksimalt være på 28.000 kroner, hvor det i år er 26.800 kroner. Det fremgår af de nye beløbsgrænser, som SKAT netop har offentliggjort. For at få fuldt beskæftigelsesfradrag skal lønnen ligge over cirka 330.000 kroner årligt.

Mange satser og beløbsgrænser i skattereglerne stiger næste år. Det giver i sig selv en gevinst. Men nogle steder i landet kan den besparelse fordufte delvist eller helt. Det sker de steder, hvor byrådene hæver kommuneskatten, skriver Fagbladet 3F.

Personfradraget stiger også i 2016. Det giver de fleste en nettogevinst på omkring 230 kroner.

Topskattegrænsen hæves også til næste år. Det giver de bedre lønnede en gevinst på op til 1.200 kroner årligt. Ifølge en beregning fra revisionsfirmaet BDO er det dem, der tjener over 42.328 kr. om måneden før fratræk af arbejdsmarkedsbidrag, der skal betale topskat i 2016.

Nogle af lettelserne i skatten stammer fra den skattereform, som Helle Thorning-Schmidts regering stod i spidsen for. Den blev vedtaget i 2012.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere