DSB skruer op til efteråret: Flere tog skal ud på skinnerne

Gode nyheder for togrejsende til og fra Københavns Lufthavn og mellem Danmark og Sverige.

Fra mandag den 4. september er der flere gode nyheder for togrejsende til og fra Københavns Lufthavn samt for pendlerne mellem Danmark og Sverige.

Den dag bliver det igen muligt at tage InterCity og InterCityLyn hele vejen fra Fyn og Jylland til Københavns Lufthavn. Og allerede fra den 7. august kan man tage toget fra Københavns Lufthavn i den modsatte retning mod Fyn og Jylland.

Desuden bliver der indsat fire ekstra myldretidstog fra Sverige mod Danmark om morgenen og tre ekstra afgange mod Sverige i eftermiddagstimerne, oplyser DSB.

Udover flere afgange i myldretiderne kommer rejsetiden fra Københavns Hovedbanegård til Malmø ned på 38 minutter mod 45 minutter i dag. Den kortere rejsetid er blandt andet mulig, fordi kunderne ikke længere skal ud af toget på stationen ved lufthavnen for at vise id. Der vil fortsat være grænsekontrol på Hyllie Station i Sverige, hvor toget holder lidt længere.

- Det har længe været et stort ønske at få togdriften tilbage til noget, der ligner det, vi havde, før der blev indført id-kontrol på rejser til Sverige. Vi er der ikke helt, men vi nærmer os, siger Leif Fabrin, der er områdechef i DSB Togdrift.

De positive ændringer er blevet mulige efter, at de svenske myndigheder ophævede transportøransvaret, der blev indført den 4. januar 2016.

Det medførte, at alle rejsende mod Sverige skulle ud af toget på stationen ved Københavns Lufthavn for at vise gyldig billedlegitimation, inden rejsen kunne genoptages til Sverige. 

Resultatet blev, at der ikke var plads til at køre så mange tog som hidtil på strækningen til Københavns Lufthavn. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

trafikuheld helsingørmotorvejen

Trafik-kaos på motorvejene: Adskillige uheld og lange køer

Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød

playMillioner til cykelprojekt ved kommende station og supersygehus

bus movia

Snart kan du tage cyklen med i alle busser på Sjælland

20190220-143924-4-1920x1281we

Trængselsafgift for køretøjer kan være på vej i København

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere