Denne straf risikerer man ved falsk indgivelse af bombetrussel

En byge af bombetrusler har ramt en række vitale lokationer, blandt andet i vores region. Men hvilken konsekvens har det at indgive falsk bombetrussel?

Bombetrusler er strømmet ind overalt i landet. Men alt tyder nu på, at truslen ikke var reel. Men hvilken konsekvens kan det få, hvis man indgiver en falsk bombetrussel?

Ifølge Københavns Politi er man nu efterforsker bombetruslerne sammen med Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste. 

Her er det første trin angiveligt at finde personen bag de mange bombetrusler.

Hvis det lykkedes, vil der højst sandsynligt blive rejst sigtelse i sagen, oplyser Rigspolitiet til TV 2 Lorry.

I det tilfælde vil personen eller flere personer blive sigtet for straffelovens paragraf 266, der omhandler falske trusler.

FAKTA: DET SIGER STRAFFELOVEN

§ 266: Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 266 b.: Den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelese eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

(Kilde: Straffelovens kapitel 27)

Selvom strafferammen for indgivelse af trusler kan straffes med fængsel op til to år, er det sjældent, at konsekvensen bliver så stor.

Tidligere sager om bombetrusler viser nemlig, at der skal en del til at udløse en ubetinget fængselsstraf. Ifølge Ritzau ender sagerne oftest med en kort betinget fængselsdom mod at gerningsmanden indfører samfundstjeneste.

Dog besluttede Højesteret i en konkret sag i 2015, at straffen for bombetrusler generelt sættes op. 

Derfor er udgangspunktet nu tre måneders fængsel, hvis en trussel har skabt utryghed hos et større antal personer, hvis politi og andre myndigheder har været i sving, og hvis der er sket en "samfundsmæssig forstyrrelse".

Civile søgsmål kan blive dyre

Foruden den straffesag, som personer, der fremsætter trusler, risikerer, kan der tilløbe civile søgsmål.

Et civilt søgsmål kan være af økonomisk karakter, og på mange måder være alvorligt.

Rigspolitiet oplyser, at firmaer, som eksempelvis flyselskaber, eller civile personer kan lægge sag an mod en person, der har angivet falske trusler, hvis man mener, at man har mistet fortjeneste ved konsekvensen truslen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik