To dage i træk: Borgere kunne ikke ringe til 1813

For anden dag i træk, har det være svært for borgerne i Region Hovedstaden at komme i kontakt med 1813. Fejlen er nu rettet.

Opdatering:

Teliakunder har fredag og lørdag ikke kunne ringe til akuttelefonen. Men det problem er nu løst, siger Hovedstadens Beredskab til TV 2 Lorry.

----

Hvis du fredag og lørdag har haft problemer med at komme igennem til akutberedskabet på 1813, er du ikke alene. 

Man har nemlig problemer med telefonerne.

- Akutberedskabet oplever mindre tekniske problemer ved opkald til Akuttelefonen 1813. Enkelte kan ikke komme igennem første gang. Læg på og ring tilbage, hvis du hører en optaget tone. Vi og regionens leverandør arbejder på at løse problemet, skriver Region Hovedstadens Akutberedskab på Twitter lørdag morgen. 

Og i tråden under opslaget kan man se, at flere borgere netop kæmper med at komme i kontakt med en læge. 

For eksempel skriver Trine Roslev:

- Jeg har prøvet at ringe seks gang. Hvad gør jeg ellers for at komme igennem? 

Problemet opstod første gang fredag eftermiddag. 

- Vi arbejder på at løse problemet. Vi opdaterer løbende om situationen via Twitter, skriver Akutberedskabet fredag kl. 16:45. 

En time senere kunne man så læse på samme Twitterprofil, at problemet nu var løst: 

- De tekniske problemer er nu løst, og alle kan komme igennem til Akuttelefonen 1813. 41 læger og sygeplejersker sidder i aften klar ved telefonerne for at hjælpe, hvis du er akut syg. God fredag aften fra alle os i Akutberedskabet. 

Men helt løst har problemet ikke været. For i skrivende stund, lørdag morgen, er den altså gal igen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik