Butikker sjusker med håndkøbsmedicin: 60 procent bryder reglerne

Kun 40 procent af butikkerne i Region Hovedstaden, der sælger håndkøbsmedicin, overholdt alle regler i 2017.

I løbet af 2017 har Lægemiddelstyrelsen udført kontrol af 197 butikker i Region Hovedstaden, som sælger håndkøbsmedicin.

Tal fra styrelsen, der afslører resultaterne af de mange inspektioner, viser, at der er store problemer med at overholde lovgivningen blandt de butikker i regionen, der sælger håndkøbsmedicin.

Af de 197 butikker, som er blevet kontrolleret, overholder blot 78 butikker lovgivningen. Det svarer til, at 60 procent af butikkerne bryder reglerne. 

Butikker i detailhandlen skal være godkendt til at sælge håndkøbsmedicin af Lægemiddelstyrelsen, som herefter foretager løbende kontrol med de pågældende steder.

På landsplan er detailhandlens skulken med reglerne fremtrædende på flere områder.

Blandt de afvigelser, som Lægemiddelstyrelsen har noteret, er for høj eller lav temperatur ved opbevaring af håndkøbsmedicinen topscorer og står for 30 procent af alle afvigelserne.

Tallene viser også, at knap en femtedel ikke har styr på kendskabet til reglerne for opbevaring og salg af håndkøbsmedicin. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik