Budget på plads i Region Hovedstaden: Dét er de blevet enige om

Bred vifte af partier har mandag indgået aftale om budgettet for 2019. Akutområdet får mere personale og Sundhedsplatformen skal forbedres

Mandag har Region Hovedstaden afleveret budgettet for 2019. Partier på begge sider af midten er blevet enige om at løfte akutområdet og forbedre Sundhedsplatformen.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp-Andersen siger samlet set om aftalen, at den skal gøre sundhedsvæsenet mere menneskeligt.

Bag budgetaftalen står henholdsvis: Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Alternativet og Liberal Alliance.

Mere effektiv akutmodtagelse

Akutmodtagelserne i Region hovedstaden står overfor en større omvæltning. Flere hospitaler bliver udbygget for milliarder af kroner og i den ombæring, bliver der skabt nye rammer for akutmodtagelserne.

Set sammen med Sundhedsstyrelsens beslutning sidste år, om at godkende en ny speciallægeuddannelse i akutmedicin, har Region Hovedstaden besluttet, at området trænger til en finansiel indsprøjtning.

Den kommer direkte i budgettet for 2019 i form af 40 millioner kroner årligt. Penge der skal bruges på personaleressourcer, så patienter hurtigere kan blive udredt og behandlet.

Sundhedsplatformen halter efter

I en pressemeddelelse anerkender forligspartierne kritikken af Sundhedsplatformen og derfor vil de gennemføre forbedringer af det digitale værktøj hurtigst muligt. 

Partierne bag sidste års forlig afsatte 22 millioner kroner til 'her og nu' forbedringer. I august måned i år, afsatte man 22 millioner kroner til flere forbedringer.

I aftalen for 2019 er det så lykkedes at finde yderligere 18 millioner kroner, så Sundhedsplatformen fra 2019 og frem får et samlet løft på 40 millioner kroner

Pengene skal 'forbedre funktionalitet og arbejdsgange', blandt andet ved at forbedre værktøjets brugervenlighed og regionens indberetninger til de kliniske kvalitetsdatabaser - et redskab der dokumenterer kvaliteten af patienternes behandling.

Også besparelser

Region Hovedstaden gennemfører, ligesom sidste år, effektiviseringer og besparelser på administration og hospitaler. 

I det nye budget bliver hospitalerne bedt om at spare for 198 millioner kroner. Det vil utvivlsomt føre til nedlæggelse af stillinger, så derfor bliver de fleste af budgetmidlerne for 2019 udmøntet fra starten af året.

Det skal give hospitalerne de bedste muligheder for at placere deres medarbejdere, så man undgår løbende afskedigelse og ansættelse af medarbejdere igennem året.

I Region Sjælland betyder årets budget fyringer. Her skal nemlig spares 184 millioner:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

udlejningskøretøjer

Flertal vil opkræve højt gebyr fra udlejningsløbehjul og cykler: Helt absurd, lyder kritikken

20201209-103931-L-1920x1280we

Kritikere vil udskyde Lynetteholm-plan til efter nedlukning - online debat er ikke nok

Line Barfod

Politisk sværvægter valgt som Enhedslistens borgmesterkandidat

Ulovlig hegn ved havn

playTrodser regler og indhegner havnefront: "Det er at pisse på fællesskabet," raser politiker

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere