Børn hjælper børn: Har solgt hjemmebag for mere end en halv million

Hvert år bager og sælger børn og unge kager til et godt formål. Nu er det gjort op, hvor mange penge der er indsamlet.

Nu står det klart.

Da børn og unge fra i alt 396 daginstitutioner, skoleklasser og SFO’er i Region Hovedstaden deltog i Bag for en Sag i oktober 2018, indsamlede de næsten trekvart million kroner til BørneTelefonen.

Helt præcist blev der indsamlet 698.000 kroner i Region Hovedstaden og 2,25 millioner kroner på landsplan. Det skriver Børns Vilkår i en pressemeddelelse.

Til Bag for en Sag bager og sælger børn og unge bagværk til fordel for BørneTelefonen, der er en gratis, anonym hjælpelinje for børn og unge.

TV 2 Lorry var forbi SFO'en Stjernen i Albertslund, da der var Bag for en sag i oktober 2018.

- Det er fantastisk, at så mange børn har lyst til at hjælpe de børn og unge, der har det svært. Vi er meget taknemmelige for den flotte indsamling gennem Bag for en Sag, der gør, at vi kan besvare endnu flere henvendelser på BørneTelefonen, så flere børn har adgang til en voksen, der lytter og hjælper, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, i pressemeddelelsen.

Børnene, der bager og sælger kager til det gode formål, får også selv noget ud af indsamlingen. Da TV 2 Lorry var forbi SFO'en Stjernen i Albertslund til Bag for en sag i 2018, lød meldingen fra nogle af børnene:

- Vi hygger os, sagde Isak Carlsen med et stort smil.

Bag for en Sag er en årligt tilbagevendende begivenhed.
Bag for en Sag er en årligt tilbagevendende begivenhed.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Det har været meget sjovt og hyggeligt at sælge kagerne, sagde også Sandra Christensen med et smil og tilføjede, at de "har haft rigtig travlt med at bage".

Bag for en Sag er en årligt tilbagevendende begivenhed. Næste gang, det bliver afholdt, er den 10. oktober i år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik