Borgmestre: Nu kan vi gennemføre projekter

Vækstplan giver stor optimisme hos tre nordsjællandske borgmestre.

Et hotelprojekt ud til Roskilde Fjord i Frederikssund, en solnedgangstrappe og et stiforløb i Hornbæk samt et vandsportsmekka ved Lynæs.

Det er tre konkrete projekter, som de respektive borgmestre ser frem til kan realiseres, hvis regeringen får gennemført den 100 punkts vækstplan med lempelser af planloven og strandbeskyttelse, som blev fremlagt i går, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Nu kan vi endelig lave nogle af de projekter, som vi længe har ønsket. En hotel på Kalvøen er netop den slags projekter, der på sigt kan skabe arbejdspladser og mere vækst i kommunen, så jeg er meget glad for regeringens udspil, siger Venstre-borgmester i Frederikssund. John Schmidt Andersen til Frederiksborg Amts Avis..

I Halsnæs har borgmester Steen Hasselriis, Venstre, lobbyet kraftigt over for regeringen med det formål at fortælle om planerne for et nordsjællandsk vandsportsmekka i Lynæs, og han har påpeget de hindringer som reglerne om kystnærhedszonen giver.

Han er meget tilfreds med regeringsudspillet og ser frem til en åbning for både Lynæs-projektet og nye initiativer omkring Hundested havn.

- Jeg har betonet over for ministrene, at spørgsmålet om overnatningsmuligheder er rigtig vigtigt for os, og jeg har fået forståelse af, at det også vil være indeholdt i den ny lovgivning, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Helsingørs konservative borgmester, Benedikte Kiær, er også optimistisk.

- Vi skal selvfølgelig have undersøgt om vores forslag for Hornbæk kan føres ud i livet med de nye regler. Men det kunne bestemt godt se sådan ud. Og det hører også med, at vi har valgt et forsigtigt projekt, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Lynetteholm

Lynetteholm rykker tættere på: Forhastet proces, mener kritikere

Ulla ved rampe_SpOs_H

playInstitut for Menneskerettigheder: København blandt de dårligste i Europa

vandmasser domus vista

playSe de vilde billeder: Sådan så det ud, da sprængt vandrør oversvømmede højhus

Cityringen

playBeboere plages af støj fra metroen – nu skal der sættes ind med tre tiltag

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere