Borgmester: Jeg vil gerne ha' besøg af Helle

Det skader partiet, når socialdemokratiske borgmestre takker nej til et besøg af Helle Thorning-Schmidt under kommunal-valgkampen. Det fortæller Brøndbys Borgmester Ib Terp til DR København.

Flere socialdemokratiske borgmestre har meldt ud, at de helst ser, at statsminister Helle Thorning-Schmidt holder sig væk under den kommende kommunalvalgkamp. Hun vil gøre mere skade end gavn, mener de.

Men det er ikke alle borgmestre i hovedstadsområdet, der er med på at give partiformanden den kolde skulder.

I Brøndby er Helle Thorning-Schmidt mere end velkommen, lyder det.

- Hun er vældig god til at gå ind i mængden og både dele roser ud og tale med folk, så det har vi kun gode erfaringer med, siger Ib Terp til DR København.

Han har ikke meget tilovers for sine partifællers udmelding.

- Hvis de ikke vil have besøg af formanden, så skal de foreslå en ny formand, siger Ib Terp til DR København.

Kritikken skader også partiet, mener Brøndbys borgmester Ib Terp.

- Jeg synes ikke det er klogt. Det gavner ikke vores parti med den splittelse. Så det synes jeg ikke om, siger Ib Terp.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik