Bodil kan give dig svamp

Tjek og dobbelttjek om skadebekæmpelsesfirmaet kommer ind i alle krinkelkroge, hvis dit hus eller sommerhus blev ramt af skader som følge af Bodils hærgen.

I dag afgør det statslige Stormrådet, om der var tale en stormflod, som vil give ejere af oversvømmede boliger ret til erstatning.

Men Stormrådet dækker i givet fald kun akutte skader, ikke følgeskader som for eksempel skimmelsvamp, skriver metroxpress.

Skimmelsvamp kan for eksempel vokse frem bag gipsvægge, tapet, filt eller under gulvbelægninger. Det er derfor afgørende, at skadebekæmpelsesfirmaet gør sit arbejde ordentligt.

»Det er meget nærliggende at tro, at når man har ryddet op og fået tørret rummet, så har man gjort det, der skal gøres. Men et er, at man får tørret bygningen - men man skal være opmærksom på, at der er stor risiko for vækst af skimmelsvamp efter en oversvømmelse,« siger teamleder Kathrine Birkemark Olesen fra Teknologisk Institut.

Det kræver, at man fjerner gipsplader, isolering, væv, filt, linoleum og lignende, der har været i berøring med vand.

Hvis forsikringsselskabets skadebekæmpelsesfirma sjusker groft, har stormflodsofrene ifølge Torben Weiss Garne, medlem af Stormrådet og underdirektør i Forsikring & Pension, dog en god sag.

»Langt de fleste skader bliver udbedret, som de skal. Men skulle der i et sjældent tilfælde opstå skimmel, fordi et skadebekæmpelsesfirma ikke har gjort sit arbejde godt nok, vil stormflodsofferets forsikringsselskab eller Stormrådet også dække en efterfølgende skimmelskade,« siger Torben Weiss Garne til metroxpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik