Bliv frivillig hjerteløber og red liv efter hjertestop

Der findes i alt 17.000 hjertestartere rundt om i landet, men de bliver ikke udnyttet optimalt. Det skal der nu laves om på i Region Hovedstaden.

Når man ringer 1-1-2 om et hjertestop, kan Region Hovedstadens Akutberedskab fremover sende frivillige hjerteløbere afsted for at yde hjertelungeredning eller for at bringe en hjertestarter til stedet som supplement til ambulancen.

Det skriver Region Hovedstaden og TrygFonden i en pressemeddelelse.

quote er hænger 17.000 hjertestartere rundt om i landet, som vi gerne vil aktivere. Derfor afprøver vi nu effekten af at organisere frivillige TrygFonden hjerteløbere i hele Region Hovedstaden.

Grethe Thomas, Projektchef, TrygFonden

Hjerteløberne er frivillige personer, som kan træde til i de første og livsvigtige minutter, når et hjertestop opstår.

I TrygFonden har man i mange år arbejdet for at uddanne danskerne og få flere til at træde til, og her mener man, at danskerne er klar til en hjerteløberordning.

- Der hænger 17.000 hjertestartere rundt om i landet, som vi gerne vil aktivere. Derfor afprøver vi nu effekten af at organisere frivillige TrygFonden hjerteløbere i hele Region Hovedstaden, og vi håber, at der er rigtig mange, som melder sig for at være med til at gøre en forskel, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Der er tilknyttet forskning til TrygFonden hjerteløberprojektet, der bl.a. skal undersøge, hvilken effekt hjerteløberne har for overlevelsen efter hjertestop.

- I dag træder danskerne til i 66 pct. af tilfældene med hjertestop mod 19 pct. i 2001. I samme periode er overlevelsen steget fra 4 pct. til 13 pct., siger direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab Freddy Lippert, der glæder sig over den nye ordning.

quote I dag træder danskerne til i 66 pct. af tilfældene med hjertestop mod 19 pct. i 2001. I samme periode er overlevelsen steget fra 4 pct. til 13 pct.

Freddy Lipper, Direktør, Region Hovedstadens Akutberedskab

Hjerteløberprojektet lanceres i dag, og mere end 1000 personer i Region Hovedstaden har allerede meldt sig som hjerteløbere.

Sådan bliver du hjerteløber

Hvis du er over 18 år, bor i Region Hovedstaden og har en smartphone, kan du blive TrygFonden hjerteløber. Du skal downloade appen ”TrygFonden Hjerteløber” og tilmelde dig.

Når der bliver ringet 1-1-2, kan Region Hovedstadens Akutberedskab kontakte dig, hvis du er i nærheden af hjertestoppet, og bede dig løbe afsted for at yde hjertelungeredning. De kan også se, om der hænger en tilgængelig hjertestarter, som du kan hente og bringe frem til personen med hjertestop.

Hvis du bliver kaldt ud til et hjertestop, får du en alarm på telefonen, hvor du kan svare, om du kan løbe afsted, eller om du er forhindret.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har været på kursus i livreddende førstehjælp. Du kan altid afmelde dig hjerteløberordningen, hvis du ikke længere ønsker at være med. Læs mere på www.hjertestarter.dk/saadanredderduliv/bliv-hjerteloeber.

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

Brystkræft

playOp til 58 dages svartid: Coronaen har givet store forsinkelser på brystkræftscreeninger

KOL-træning

Ulla er en sårbar patient: Nu holdes hun i live igennem skærmen

Tina Heide 2

Hun har OCD: Corona forværrer hendes helvede

Rigshospitalet

Flere børn indlagt med skoldninger – nu kommer overlæge med opfordring

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere