Benedikte Kiær afviser ministerpost, hvis hun bliver borgmester

Den konservative Benedikte Kiær, tidligere socialminister og en af favoritterne til borgmesterposten i Helsingør blive konstant spurgt, om hun vil droppe borgmesterposten, hvis hun bliver inviteret til at blive minister i en kommende borgerlig regering.

Kiær har altid svaret, at det ville hun ikke. Og det er en snarlig adoption, der ligger bag beslutningen om, at Benedikte Kiær på ingen måde er i spil til en ministerpost i de kommende mange år. Det skriver Helsingør Dagblad.

Der er, mener Kiær, simpelthen for mange rejsedage og væk-dage i det at være minister til, at man vil kunne passe sådan en post samtidig med at være en ansvarlig og tilstedeværende forældre til et adoptivbarn, hvis verden, der er blevet vendt op og ned på i flere omgange.

- Som adoptivforældre skal man være dér. Og jeg vil i hvert fald være en del af det 100 procent. Jeg kan ikke fare land og rige rundt, som jeg skulle, hvis jeg blev spurgt om at være minister igen, konstaterer Benedikte Kiær.

Hvis det kunne lyde som om, at den konservative politiker betragter en eventuel Helsingør-borgmesterpost som et praktisk halvdags-job, er det ikke i tråd med Kiærs tankegang. Hun har i givet fald tænkt sig at lægge lige så mange arbejdstimer i at være borgmester som at være minister.

- Jeg er en arbejdshest, det vil jeg blive ved med at være. Men jeg vil være i nærheden af barnet, ikke i Sønderjylland eller Bruxelles eller noget tredje på en af de utroligt mange rejsedage, man har som minister. Som borgmester vil jeg stadig arbejde hele tiden, for sådan er jeg. Men jobbet vil være her i Helsingør, her ved familien.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik