Behandlingsgarantien genindføres, men region er presset af gigantisk patient-pukkel

I Danmark har syge mennesker krav på, at de kan komme til udredning og behandling inden for 30 dage. 

Kan hospitalerne ikke leve op til det, skal patienterne henvises til privat behandling. Men den såkaldte behandlingsgaranti blev kort før jul suspenderet af Folketingets Epidemiudvalg. 

Det førte til aflysning på aflysning af mange tusinde, ikke-livsvigtige behandlinger. 

Men corona-epidemien lægger mindre pres på hospitalerne end frygtet, og derfor er behandlingsgarantien genindført per 21. januar. 

Og dog - for regionerne får svært ved at leve op til den.

Det gælder for eksempel i Region Hovedstaden, hvor formanden for sundhedsudvalget, den konservative Christoffer Buster Reinhardt, er stærkt i tvivl om, hvornår regionen vil kunne efterleve garantien.

Han er nemlig ikke sikker på, at private aktører har kapacitet til at behandle de patienter, regionen må sende videre, når den ikke selv kan nå at behandle.

- Vi har omkring 38.000 operationer og behandlinger, der står på venteliste, og det er jo virkelig - virkelig - mange. Og det er jo ikke noget, vi kommer til at afvikle fra den ene dag til den anden, så det kommer til at tage rigtig lang tid - måske over et år, siger han til TV 2 Lorry.

Perfekt storm

Det er noget nær den perfekte storm, der har ramt sygehusene. De har været presset af corona-epidemien med mange ekstra indlagte, der har været strejke blandt sygeplejerskerne, der er mangel sygeplejersker, og nu hvor behandlingsgarantien bliver genindført, slås hospitalsafdelingerne med et stort sygefravær blandt personalet.

I en mail til TV 2 Lorry oplyser Region Hovedstaden, at regionens ledelse og hospitalerne frem mod næste møde i forretningsudvalget den 8. marts vil lægge en plan for, hvordan og hvornår den udskudte aktivitet kan afvikles. 

De tør i øjeblikket ikke lægge en tidshorisont - men der kan - som Christoffer Buster Reinhardt oplyser, gå mere end et år.

Regionen oplyser samtidig, at situationen er vidt forskellig inden for de enkelte specialer.

- På nogle områder kan vi sende patienter ud i det private, men for andre specialer er det ikke muligt, og ventelisterne vil formentlig strække sig ind i 2023. Den ambulante aktivitet forventes generelt afviklet hurtigere end den kirurgiske aktivitet, skriver Region Hovedstaden i mailen til TV 2 Lorry.

Opererer i lokalbedøvelse

Regionen understreger samtidig, at der er personalemæssige begrænsninger, som besværliggør arbejdet med at reducere patient-puklen. Og nu griber man til en række tiltag, der alligevel skal reducere presset.

- Der er blandt andet fokus på, at læger varetager ambulante udredninger, når de ikke kan operere, og at patienterne opereres i lokalbedøvelse og uden efterfølgende indlæggelser, når det er muligt, skriver regionen.

Herudover satses der på frivilligt ekstraarbejde for at få bemandet aftenambulatorier og operationsstuer. 

Samtlige hospitaler i regionen mangler kapacitet, og de har derfor heller ikke mulighed for at hjælpe hinanden, som de ellers kan under mere normale omstændigheder. Derfor vil man - når det er muligt - henvise til privat behandling.

- Der sker en løbende lægefaglig vurdering af patienterne. Patienterne prioriteres ud fra, hvem der har behov for at komme til først, herunder ud fra hvor længe de allerede har ventet. Der er et særligt hensyn i forhold til, at udredningspatienter får afklaring af deres videre forløb, hedder det i mailen.

Pukkel på 38.000 konsultationer og operationer

Regionen oplyser selv, at Covid-19, sygeplejerskestrejke og manglende kapacitet efter strejken har ført til en pukkel på 16.819 ambulante besøg, der ikke er afviklet og 21.013 kirurgiske indgreb, der ikke er udført. (Per 6. januar). 

Men når behandlingsgarantien genindføres fra fredag, betyder det altså, at nye patienter, der møder op, har krav på udredning og behandling inden for 30 dage. TV 2 Lorry har spurgt Christoffer Buster Reinhardt, hvad der så sker med de mange tusinde, der har fået udsat deres behandling.

- Altså vi skal jo ikke have et A og et B-hold, sådan at hvis du får en henvisning i dag, så er du uheldig og kommer på B-holdet, og hvis du er heldig og får en henvisning på fredag, så kommer du på A-holdet. Det ville jo være en absurd situation. De skal ringe til patientvejledningen, og så vil de blive behandlet på lige fod. Det er kun ret og rimeligt, siger han.