Banedanmark: Togtrafikken kører normalt igen

Banedanmark lover, at togtrafikken vil køre normalt fra i dag.

En ombygning af sikringsanlægget i sidste uge betød store forsinkelser på togene. Særlig slemt var det i tirsdags. Passagererne måtte væbne sig med tålmodighed, hvis de skulle til Fyn eller Jylland.

Men efter, at 8000 ledninger i sikrings- og kontrolrummet i fjernstyringscentralen er blevet omlagt, skulle togene igen kunne køre til tiden melder Banedanmark.

- Vi har haft store og uventede udfordringer undervejs, der særligt i begyndelsen af efterårsferien beklageligvis gav meget uregelmæssig togtrafik til gene for mange passagerer, siger Peter Svendsen, trafikdirektør i Banedanmark.

- Derfor er det ekstra vigtigt for os, at vi nu er færdige med det komplicerede arbejde, og at der som planlagt kan åbnes for normal trafik fra mandag morgen, når rigtig mange pendlere begynder på arbejde igen, siger han i en kommentar.

Stabil afvikling

Arbejdet bestod i at omlægge 8000 ledninger i sikrings- og kontrolrummet i fjernstyringscentralen. Det er en del af anlæggelsen af et nyt fem kilometer langt dobbeltspor mellem Københavns Hovedbanegård og Ny Ellebjerg Station, som åbnes til december.

Dobbeltsporet skal sørge for en mere smidig og stabil afvikling af togtrafikken omkring Hvedbanegården, lyder det fra Banedanmark.

- Med det nye dobbeltspor er der flere muligheder for at få persontog ind og ud ad hovedbanegården. Det betyder, at en enkel forsinkelse på et tog ikke så let spreder sig til andre tog, fordi der lettere kan overhales, siger Peter Svendsen.

Samtidig får Øresundstogene lettere ved at overholde køreplanen på Kystbanen, da de ved indkørslen til hovedbanegården kan holde en højere fart end i dag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik