Banedanmark: Minimale forsinkelser onsdag

Togene kører nogenlunde til tiden onsdag morgen, efter store problemer ved Københavns Hovedbanegård tirsdag.

Pendlere kan forvente en nogenlunde stabil togdrift med et par minutters forsinkelse på togene onsdag. Banedanmark har fået styr på de tekniske problemer, der tirsdag forårsagede store forsinkelser og aflyste tog omkring Københavns Hovedbanegård.

Det fortæller trafikinformationsleder ved Banedanmark, Torben Holm Hansen.

- Generelt er vi kommet rigtig, rigtig fint fra start. Vi har på ingen måde noget, der ligner den situation, der var i går. De forskellige signalfejl og andre tekniske problemer, vi havde, er eliminerede, og vi har ekstra folk klar, hvis der dukker noget op, siger han.

Dog er det fortsat den særkøreplan, der er meldt ud, der gælder ved Københavns Hovedbanegård, da man er i gang med at bygge sikringsanlægget om.

- De relativt få tog - altså regionaltog og intercitytog, vi skal have ud og ind af hovedbanen, de får lige et par få minutter i forsinkelse. Det er på grund af det sporarbejde og så videre, man skal ind igennem. Vi er nødt til af sikkerhedshensyn og det rent praktiske at køre lidt langsommere, end vi lige havde regnet med i første omgang, siger Torben Holm Hansen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik