Andelsboliger vinder slaget om skatterabat

Andelsboligejerne får glæde af, at ejerne af lejligheder og huse skal til at lægge flere penge i fælleskassen, siger boligøkonom.

Der er grund til begejstring blandt landets flere hundred tusind andelsbolighavere.

De ser ud til at blive vinderne, hvis regeringens nye system for boligskatter som ventet bliver vedtaget i Folketinget, skriver Politiken.

Det nye system giver boligejerne rabat på skattebetalingen efter 2020, hvor det omstridte skattestop udløber, og et nyt system for ejendomsvurderinger ventes at være på plads.

Men rabatten bortfalder i det øjeblik, huset eller ejerlejligheden bliver handlet. Sådan er det ikke med andelsboliger. Her er det hele andelsboligforeningen og ikke de enkelte andele, der skal handles, før skatterabatten bortfalder. Og det sker yderst sjældent, at hele andelsboligforeningen skifter ejer.

Dertil kommer, at andelsboliger ikke betaler den statslige ejendomsværdiskat, men alene den kommunale jordskat, den såkaldte grundskyld.

Dermed bliver rabatten i realiteten endnu større, lyder analysen fra Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

- Andelsboligejerne får glæde af, at ejerne af lejligheder og huse skal til at lægge flere penge i fælleskassen, siger hun til Politiken.

- Det scenarie, vi kigger ind i, er, at der skal de samme skattebeløb i de offentlige kasser fra de forskellige typer af boligejere, men fordelingen bliver en anden. På grund af skattestoppet har det hidtil kun været den kommunale grundskyld, der kunne stige, siger Lise Nytoft Bergmann til Politiken og fortsætter:

- Men nu lægger regeringen op til, at også den statslige ejendomsværdiskat skal stige, og eftersom den slet ikke findes for andelsboligerne, kommer de så at sige kun til at trække det halve af læsset.

For at begrænse 'festen' for landets andelsboliger lægger regeringen dog op til, at rabatten kun får lov at løbe i 20 år frem til 2040.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik