Andelsboliger er gældsfængsler

Det er velkendt, at mange boligejere på ejerboligmarkedet skylder flere penge væk, end deres bolig er værd.

Nu viser en ny analyse, at fænomenet i de senere år også er slået hårdt igennem på andelsmarkedet, skriver Politiken mandag.

Problemet er så udbredt, at der på nuværende tidspunkt er minimum 10.000 andelsboligejere, der bor i andelsforeninger, hvor gælden overstiger værdierne.

Det fremgår af en analyse af 82.500 andelsboligers økonomi foretaget af den uafhængige finansielle rådgiver Andelsbasen.dk for Politiken.

»Medierne har først og fremmest haft fokus på gældsproblemerne på ejerboligmarkedet. Men faktum er, at mange andelsbolighavere befinder sig i en lige så problematisk situation, hvor gælden i deres andelsforeninger overstiger værdierne«, siger Tejs Volfsberg Carstensen fra Andelsbasen.dk til Politiken.

Situationen kan tilmed være endnu mere alvorlig: Andelsbasen har nemlig kun oplysninger om cirka 40 procent af det danske andelsboligmarkedet. Det er sandsynligt, at en del af det resterende andelsboligmarked slås med tilsvarende gældsproblemer.

Dertil kommer, at Andelsbasen i sine beregninger ikke har taget højde for de lån, andelsboligejerne har optaget for at betale indskuddet for deres andelsbolig.

»Med al sandsynlighed er der tale om en betydelig gruppe andelshavere, der ikke alene bor i en forgældet andelsforening, men desuden også skal slås med store personlige lån«, siger Tejs Volfsberg Carstensen til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik