Anbefaler store vindmøller tre steder i Roskilde

Uvisheden over om man bliver nabo til 125-150 meter høje vindmøller er blevet lidt mindre.

Forvaltningen har netop præsenteret deres analyse af mulige placeringer for de store vindmøller i Roskilde Kommune. Otte lokaliteter var i spil ved Tågerup, Risø, Slæggerup, Herringløse, Hvedstrup, Assendløse og både syd og øst for Ørsted, skriver DAGBLADET Roskilde.

Forvaltningen anbefaler at man arbejder videre med tre af lokaliteterne, nemlig Risø, Slæggerup og Ørsted Syd.

Politisk er der dog ikke 100 procent enighed. Nogle partier vil gerne sende alle otte placeringer i høring.

Fra borgmesterkontoret er der heller ingen garantier, da sagen blev udsat på det seneste økonomiudvalgsmøde.

- Vi skal dog primært arbejde videre med de tre lokaliteter, som forvaltningen anbefaler, siger Joy Mogensen til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik