Hvis man onsdag formiddag var en tur forbi Rådhuspladsen i København, blev man mødt af synet af flere parkerede ambulancer.
Der var indkaldt til fagligt møde blandt ambulanceredderne i Region Hovedstaden, der i et forsøg på at råbe politikerne op, havde parkeret ambulancen for en stund.
Emil Moll Staunsager er talsmand for den gruppe reddere, der holdt aktion, der bunder i stor utilfredshed med arbejdsvilkårene.
Ambulanceredderne har nemlig ikke længere tillid til ledelsen i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, fortæller han.
- Vi har varslet mange gange, at vi står overfor en stor redder-flugt, og at der skal gøres noget for at fastholde os. Det, føler vi ikke, bliver anerkendt eller hørt og vi føler ikke, at der er dialog med os eller vores faglige organisationer. Der kommer til at mangle reddere, siger Emil Moll Staunsager til TV 2 Lorry.
Ambulancedriften i Region Hovedstaden køres af Falck og Hovedstadens Beredskab, der har kontrakt med regionen om ambulancedriften. Hovedstadens Beredskab er et kommunalt selskab ejet af Københavns Kommune og syv andre kommuner i hovedstadsområdet.
Hos Hovedstadens Beredskab blev onsdagens aktion kaldt for en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Det afviser Emil Moll Staunsager dog var tilfældet.
- Det er vigtigt at sige, at vi ikke har nedlagt arbejdet. Vi har holdt et fagligt møde, men ambulancerne kørte stadig akutberedskab, så hjælpen var der. De mindre akutte ture lod vi vente lidt, siger han.
Det handler sagen om
Det er Region Hovedstaden, der står for ambulancekørslen i Region Hovedstaden. Som det er nu, står Hovedstadens Beredskab for den daglige drift, men det ændres fra 2023.
I foråret var driften i udbud, og det mundende ud i, at Falck fik tildelt tre delaftaler samt ambulancekørslen på Bornholm, mens Region Hovedstaden hjemtager en del af driften.
Dermed skal Hovedstadens Beredskab ikke længere står for ambulancetjenesten i Region Hovedstaden. Den opgave har de ellers haft i over 100 år.
Efter den nye aftale blev offentliggjort har flere reddere opsagt deres stilling, og bekymringen er at endnu flere vil følge trop.
Det kan du læse mere om her
Det faglige møde varede cirka en times tid, hvorefter ambulancerne igen var på gaden. Ifølge ambulanceredderne er der akutte problemer med lange vagter uden pauser og med mange udkørsler til syge borgere.
- Det handler om at lette presset fra ambulancerne. Vi er derude 12 timer i streg med korte pauser og bruges effektivt hele tiden. Vi har ikke tid til at holde klar i beredskab, hvis der eksempelvis sker et hjertestop, trafikuheld eller et alvorligt sygt barn, fordi ambulancerne sendes for meget rundt til sådan noget som en forstuvet fod, siger han.
Manglen på personale er akut
Manglen på personale er forsøgt løst ved at etablere stillinger, hvor det har været muligt at veksle mellem at være ambulanceredder og brandmand.
I august iværksatte Hovedstadens Beredskab to tiltag. Medarbejdere, der både er uddannede brandfolk og ambulancereddere, garanteres ansættelse frem til februar 2023. Og ambulancereddere, der ikke er uddannede brandfolk, vil få tilbudt opkvalificering i samme periode.
Vi mangler mennesker her i Hovedstaden. Behovet er helt akut i forhold til at fastholde nuværende medarbejdere og rekruttere folk tilbage
Antallet af elever er samtidig øget, men der vil gå noget tid, før arbejdet med at rekruttere flere vil kunne mærkes. Og hos ambulanceredderne frygter man, at det bliver for sent.
- Vi mangler mennesker her i Hovedstaden. Behovet er helt akut i forhold til at fastholde nuværende medarbejdere og rekruttere folk tilbage. Det er ikke nok kun at løse det på sigt. Problemet med manglen på reddere har vi forsøgt at standse længe, og nu er ulykken sket - man bliver derfor nødt til lige nu at forsøge at genoplive og finde redderne, der mangler, siger Emil Moll Staunsager.
FOA: Vi forstår reddernes frustration
Hos fagforeningen FOA, der repræsenterer flere ambulancereddere, er der fuld forståelse for medarbejdernes bekymringer. Men samtidig tager man afstand fra onsdagens arbejdsnedlæggelse.
- Vi støtter selvfølgelig ikke op om at nedlægge arbejdet, men det er tydeligt, at redderne har taget sagen i egen hånd, og jeg ser det som et råb om hjælp, siger Thomas Brücker, næstformand i Teknik- og servicesektoren hos FOA:
- Redderne har været enormt pressede i meget lang tid og har ikke følt sig hørt af Region Hovedstaden. Der har været massiv redder-flugt fra området, og jeg tror, at redderne kan se, at selvom de tager ekstravagter, kan de ikke løse opgaverne, og de føler ikke, at de mødes med forståelse fra Hovedstadens Akutberedskab, siger Thomas Brücker.
Han peger på, at de nuværende ressourcer vil kunne strækkes længere, hvis der i højere grad kigges på, hvordan ambulancernes ture disponeres, og hvordan borgerne visiteres i systemet.
- Mængden af ture er eksploderet fuldstændig indenfor de seneste fem år, selvom antallet af ambulancer ikke er steget, og det gør det svært at overholde responstidsmålene. Løsningen er ikke flere ambulancer, for vi kan ikke skaffe reddere nok til de ambulancer, der er nu. Men man vil nemt kunne indsætte sygetransportvogne til mindre akutte tilfælde og frigive ressourcer på den måde, siger Thomas Brücker.
Her er Region Hovedstadens svar
TV 2 Lorry har stillet Region Hovedstaden en række spørgsmål. Ambulancer sendes ud via Region Hovedstadens Akutberedskab, der står for at drive vagtcentralen 112 og akuttelefonen 118.
Kirstine Vestergaard Nielsen, der er direktør for Center for HR og Udvikling i Region Hovedstaden har svaret skriftligt.
Ambulanceredderne udtrykker manglende tillid til ledelsen og de disponeringer, der foretages i Region Hovedstadens Akutberedskab. Hvordan forholder I jer til, at medarbejderne ikke har tillid til jer, og den service de skal udføre?
Regionen er meget optaget af at ambulancedriften fungerer godt og bliver gearet til fremtiden. Vi har i år gennemført et meget ambitiøst udbud af ambulancedriften, og regionens kontrolbud vandt et delområde.
Vi er derfor i gang med at opbygge en ny ambulanceenhed, som sammen med Falck skal stå for ambulancedriften fra 2023. I det arbejde indgår også dialog med de kommende medarbejdere om forventninger til arbejdsmiljø og praktisk arbejdstilrettelæggelse.
Medarbejderne mener ikke, at der er blevet gjort nok for at forebygge og imødekomme manglen på ambulancereddere. Hvad gør I for at skaffe mere personale?
Regionen har en kontrakt med Hovedstadens Beredskab om ambulancetjenesten. Det vil sige, at Hovedstadens Beredskab som arbejdsgiver har et ansvar for deres medarbejderes arbejdsmiljø og pauser, herunder at sikre grundlaget for en tilstrækkelig medarbejderstyrke og et elevoptag, der står mål med afgangen af ambulancepersonalet.
Region Hovedstaden har nedsat en taskforce, der skal sikre en robust ambulancedrift både under den nuværende kontrakt og den fremtidige drift. Regionen har mødtes med medarbejdere og ledere fra Hovedstadens Beredskab for at få deres ideer og input.
Desuden samarbejder regionen med Falck om at øge elevoptaget i 2021 og 2022 for at imødegå manglen på ambulancepersonale på længere sigt.
Hvad vil I gøre for at genopbygge tilliden mellem jer og medarbejderne?
Regionen er i dialog med ledelse og tillidsrepræsentanter i Hovedstadens Beredskab om, hvordan vi kan samarbejde i den resterende kontraktperiode.
Kan Region Hovedstadens borgere være trygge ved den nuværende ambulancetjeneste, når medarbejderne beskriver en presset hverdag og mangel på ambulancer?
Ja, borgerne kan regne med, at der kommer en ambulance, når de bliver akut syge. Ambulancer til de mest akutte og livstruende syge kommer hurtigt frem i Region Hovedstaden. Men der er pres på akutområdet i hele landet, og det påvirker ventetiden på ikke-livstruende ambulancekørsler.
_
_
