Ældre revser forslag om skrotning af Rejsekort: "Hvorfor skal jeg tvinges til at have en app?"

Det blå rejsekort kan være fortid. En ny undersøgelse anbefaler, at vi fremover skal betale for bus- og togrejser gennem en app. Det vækker ikke glæde blandt ældre.

Det blå rejsekort checker måske ud for sidste gang.

Det kan i hvert fald være slut, hvis det står til en ny undersøgelse fra Transportministeriet. 

Her lyder en ny anbefaling, at vi fremover skal checke ind og ud i en app på vores smartphone som kombinerer rejsekortet og rejseplanen.

quote Jeg er fuldstændig ligeglad med apps. Så hvorfor skal jeg nu pludselig tvinges til at have en app?

Joan Bøgh, Amager

Men den anbefaling vækker ikke glæde blandt flere ældre - hverken på Facebook, hvor folk blandt andet skriver: "Stop så med alt det digitale pjat" og "det var dog en gyselig idé".

Heller ikke på Hovedbanegården i København er der umiddelbart opbakning til den nye, forslåede digitale løsning. 

- Jeg har den gamle Sony Ericsson trykknap-telefon, og den beholder jeg. Jeg er fuldstændig ligeglad med apps. Så hvorfor skal jeg nu pludselig tvinges til at have en app, og nu har vi haft alt det bøvl med rejsekortet, og nu skal vi saftsusme til at tvinges over i noget andet, siger Joan Bøgh til TV 2 Lorry. 

Et uddrag af de 662 kommentarer, der er blevet skrevet til artiklen om, at rejsekortet måske skal erstattes af app. 
Et uddrag af de 662 kommentarer, der er blevet skrevet til artiklen om, at rejsekortet måske skal erstattes af app. 

Facebook påpeger flere, at der er mange ældre, som ikke har en telefon med apps. Det ser Esben Bøgh også som et problem. 

- Lad os bare beholde rejsekortet. Og for ældre, der nu har affundet sig med rejsekortet skal så til at omstille sig, og der er mange, der ikke har sådan en mobiltelefon, hvor man kan have en app på, siger han til TV 2 Lorry. 

Se hele indslaget herunder

 

Ældre Sagen: Langt fra alle ældre har smartphone

Hos Ældre Sagen ser de heller ikke forslaget om at udsluse rejsekortet, som en holdbar løsning løsning. 

- Problemet er, at mange ældre ikke har en smartphone, og derfor ikke kan benytte sig af en app. Det er vores helt klare holdning, at det fortsat skal være muligt at have et fysisk rejsekort, som vi kender det i dag, hvis man ønsker det. Det  er vigtigt, at man finder løsninger, der favner alle, siger Charlotte Avnsted-Vilman, seniorkonsulent, Ældre Sagen. 

Hvornår Rejsekortet kan blive til app

Undersøgelsen er en såkaldt ’fase 1’-undersøgelse, der har skullet skitsere de fremtidige spor for en ny digital mobiltjeneste.

 

Den peger på tre udviklingsspor i forhold til, hvornår rejsekortet er blevet til en app: I slutningen af 2021, i 2022 eller i slutningen af 2024.

 

Ifølge transportministeren er opgaven for det nye selskab Rejsekort & Rejseplan at vælge og planlægge, hvilket spor man vil følge.

Den nye løsning kræver en smartphone, hvilket lige nu udelukker 5-10 procent af kunderne, hvilket primært er skolebørn og ældre.

quote Lad os bare beholde rejsekortet.

Esben Bøgh, Amager

For dem foreslår undersøgelsen fra Transportministeriet et plastikkort, der svarer til et pendlerkort, med en unik QR-kode, som kan skannes for at se, om kortet er gyldigt, og om det gælder i den pågældende zone.

Hvis rejsekortet ender med at blive skrottet til fordel for en app, vil man fra beslutningen træffes kunne bruge både app og rejsekort i en femårig udslusningsperiode. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik