Advarsel: Spis ikke anden, hvis den lugter surt

Juleænder solgt i 158 butikker blandt andet i TV 2 Lorrys sendeområde kan lugte surt og må ikke spises. Advarslen kommer fra Fødevarekontrollen. Ænderne er af mærket "fersk Dansk And" og pakket d. 10. december.

Kort før midnat udsendte Fødevarekontrollen en pressemeddelelse, hvor kontrollen advarer mod at spise ildelugtende andestege af mærket 'Fersk Dansk And'

'Der kan forekomme enkelte produkter med afvigende lugt, og disse må på ingen måder spises,' advarer Fødevarekontrollen.

Ænderne er fra virksomheden Dansk And A/S i Struer, og det gælder ænder pakket den 10/12-2015 med holdbarhedsdato den 27/12-2015.

Ænderne er blandt andet solgt i Meny, Spar og Min Købmand.

1100 ænder lugter

I følge Ekstra Bladet, der har talt med ejeren af Dansk And A/S, drejer det sig om 1100 ænder, der lugter surt.

Alle forbrugere opfordres til at tjekke pakken for at sikre, at fuglen ikke er fra det pågældende parti.

- Afvigende lugt i produktet bevirker, at produktet er uegnet til konsum, skriver Fødevarestyrelsen.

Hvis man uheldigvis har fået fingre i en af de uspiselige juleænder skal man levere varen tilbage i butikken eller kassere den.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik