93 procent af alle plejehjemsbeboere er vaccineret i Region Hovedstaden

93 procent af plejehjemsbeboerne i Region Hovedstaden vaccineret. Man forventer at gennemføre en fjerde vaccinationsrunde for at give andet og sidste stik.

12.775 plejehjemsbeboere i Region Hovedstaden er nu blevet vaccineret mod corona. Det svarer til 93 procent af alle regionens plejehjemsbeboere.

Det oplyser Region Hovedstanden i en pressemeddelelse.

Vaccinationen på plejehjem har været i gang siden december 2020. 

Men da sygdom og smitte gjorde, at nogle beboere ikke kunne vaccineres i første omgang, har Region Hovedstadens Akutberedskab gennemført yderligere to vaccinationsrunder i tæt samarbejde med kommuner og praktiserende læger.

Tredje vaccinationsrunde

I tredje vaccinationsrunde har flere end 2.000 plejehjemsbeboere i Region Hovedstaden har fået en Covid-19 vaccination. 

Beboerne blev vaccineret af praktiserende læger, der var rundt på plejehjem i alle 29 hovedstadskommuner, sammen med farmakonomer fra Region Hovedstadens Apotek, der opblandede vaccinen fra Pfizer.

I alt blev godt 1.400 beboere færdigvaccineret, mens 670 nye beboere fik det første stik. Det betyder ifølge tal fra Statens Serum Institut, at i alt 12.775 plejehjemsbeboere i Region Hovedstaden nu blevet vaccineret.

Akutberedskabet forventer derfor at gennemføre en fjerde vaccinationsrunde for at give andet og sidste stik.

Foruden beboere blev cirka 1.200 sundhedsfaglige medarbejdere på plejehjem færdigvaccineret ved weekendens vaccinationsindsats, der fandt sted lørdag den 27. og søndag den 28. februar 2021.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik