4800 krammebamser på vej til indlagte hospitalsbørn: "De gør en kæmpe forskel"

Når et behandlingsforløb skal forklares for de indlagte børn, bliver bamsen en del af fortællingen, så de komplicerede ting bliver nemmere at forstå.

Hvert år bliver 60.000 danske børn og unge indlagt på landets hospitaler og specialklinikker og mødet med sundhedsvæsenet kan være en oplevelse, der kan virke både skræmmende og ubehagelig.

For at hjælpe syge børn gennem svære operationer og hospitalsforløb modtager blandt andet hospitalerne i Region Hovedstaden i denne uge 4.800 bamser, der skal skabe glæde, tillid og tryghed hos de indlagte børn.

Det skriver TrygFonden i en pressemeddelelse.

Knap 1000 af  bamserne ankommer til Hvidovre Hospital, hvor sundhedspersonalet bruger dem til at berolige børnene, når de undersøges og behandles – blandt andet ved scanninger og bedøvelser.

- Et barns første møde med sundhedsvæsenet er ofte utrygt. Det er jo en helt ny og ukendt verden for dem. Derfor handler meget af vores hverdag om at gøre oplevelsen så tryg som mulig, og hér er krammebamserne et vigtigt værktøj, siger Katrine Flenstrøm, der er klinisk udviklingssygeplejerske på ortopædkirurgisk ambulatorium på Hvidovre Hospital.

Hospitaler i Region Hovedstaden, der modtager bamser:

• Hvidovre Hospital, 972 bamser

• Hejmdal Privathospital, 156 bamser

• Bispebjerg Hospital, 288 bamser

• Rigshospitalet, 552 bamser

• Amager Hospital, 144 bamser

• Glostrup Hospital, 420 bamser

• Herlev Hospital, 12 bamser

• Aleris-Hamlet Søborg, 564 bamser

• Gentofte Hospital, 156 bamser

• Nordsjællands Hospital, 1512 bamser

Også når behandlingsforløbet skal forklares, bliver bamsen en del af fortællingen, så de komplicerede ting bliver nemmere at forstå.

- Vi bruger dem til at starte dialogen med barnet, så vi hurtigt kan etablere en tillidsfuld relation. Samtidig kan vi bruge bamsen til at forklare barnet, hvad der skal ske. Det kan for eksempel være, at bamsen får lagt en forbinding, hvis barnet skal have armen i gips. På den måde bliver det hele mindre farligt, siger Katrine Flenstrøm.

Isbjørnebamserne Theo og Thea, der har været uddelt siden 2007 til børneafdelinger i hele landet.
Isbjørnebamserne Theo og Thea, der har været uddelt siden 2007 til børneafdelinger i hele landet.
Foto: TrygFonden

Gør en kæmpe forskel

TrygFonden har siden 2007 uddelt isbjørnebamserne, Theo og Thea, og i årenes løb er det blevet mere end 800.000 krammebamser.

I år bliver der i alt kørt 26.000 krammebamser ud til til børneafdelinger over hele landet.

Løbende har man løbende indsamlet erfaringer og viden om brugen af bamser i børnenes behandlingsforløb. Erfaringerne viser blandt andet, at børnene ofte græder mindre, når de eksempelvis bliver stukket med en nål. I nogle tilfælde oplever sundhedspersonalet ligefrem, at behovet for beroligende medicin bliver mindre, når barnet har en krammebamse i armene.

 Krammebamsen har dog størst effekt, hvis den er med hele vejen i et behandlingsforløb, lyder det

- De gør en kæmpe forskel – især når barnet får bamsen i armene fra første møde med sundhedspersonalet og bliver der, indtil behandlingen afsluttes. På den måde bliver bamsen en god og fortrolig ven, som barnet kan finde trøst og tryghed hos gennem hele forløbet. Ofte ser vi, at bamsen bliver en trofast følgesvend – også på den videre færd udenfor rammerne af hospitalet, når barnets hverdag vender tilbage, siger Galina K. W. Plesner., der er projektchef og ansvarlig for krammebamserne hos TrygFonden.

Fakta om TrygFondens krammebamser

Siden 2007 har TrygFonden uddelt krammebamser til børn, der skal igennem et forløb på hospitalsafdelinger og specialklinikker. Krammebamserne betyder, at mødet med sundhedsvæsenet bliver mindre ubehageligt, både for barnet, dets forældre og sundhedspersonalet.


Det er personalet, der uddeler bamserne til børnene i forbindelse med deres behandlingsforløb. Krammebamsekaravanen kører rundt i hele landet i uge 34 og 35 og uddeler krammebamser til de børneafdelinger, der har ansøgt om at modtage bamser.


I år uddeles 26.316 bamser, og TrygFonden har dermed i alt uddelt mere end 800.000 bamser. De steder, der modtager flest bamser, er børneafdelingerne på de store regionshospitaler, der hver år deler flere tusind krammebamser ud

Dén pointe, bekræfter Katrine Flenstrøm, der har selv har oplevet effekten gennem sit arbejde med krammebamserne over flere år. Faktisk var det hende selv, der introducerede krammebamseordningen på ambulatoriet, efter hun blev overflyttet fra en anden afdeling, hvor de brugte bamserne.

- Jeg havde allerede oplevet, hvor stor forskel krammebamsen kan gøre for børnene. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at de også ville gøre underværker i hverdagen på ambulatoriet. For børnene bliver krammebamsen en uundværlig ven, som de kan holde i hånden, når de er nervøse. Og det bliver det tit, siger Katrine Flenstrøm.

TrygFonden krammebamser_Theo
Foto: TrygFonden

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik