43 år gammel sag om oliespild genåbnes

Efter 43 år har Region Hovedstaden genåbnet en ellers lukket sag om oliespild på en parcelhusgrund i Vejby. Spild af penge, mener husejeren.

Kjerstin Billeholm spiser gerne sine hjemmedyrkede tomater på trods af, at Region Hovedstaden i øjeblikket er ved at undersøge en gammel forureningssag på hendes matrikel.

- Det er 43 år siden sagen blev lukket af politiet, efter et olieudslip der angiveligt var sket to år før, fortæller husejer Kjerstin Billeholm til TV 2 Lorry.

Hun tvivler stærkt på, at jorden i dag stadig er forurenet.

- Ud fra logisk tænkning så er den forurening der evt. er tilbage så mikroskopisk lille, at den overhovedet ikke udgør nogen fare for hverken mennesker eller dyr eller børnebørn.

I løbet af de seneste måneder har Kjerstin Billeholm haft besøg af cirka 10 forskellige miljøarbejdere og håndværkere - altsammen betalt af Region Hovedstaden.

- Det generer mig, at man bruger så utrolig mange penge - ressourcer, folk og maskiner - på at undersøge noget, som der med 99 procents sandsynlighed ikke findes rester tilbage af, understreger Kjerstin Billeholm til TV 2 Lorry.

Men ifølge Region Hovedstaden er sagen ikke usædvanlig.

- Der kommer hele tiden ny lovgivning og vi skal undersøge tingene ud fra den gældende lovgivning - også selvom det er en 45 år gammel sag, siger Gitte Ellehave Schultz, Chef for Enhed for Jordforurening, Region Hovedstaden.

Kjerstin Billeholm mener ikke, at man som husejer kan føle sig sikker, hvis der engang har været en forureningssag på ens matrikel - heller ikke selvom sagen er afsluttet. Men det er omkostningerne for Region Hovedstaden, der generer hende mest.

- Når jeg hører, hvordan man sparer, nu ved jeg godt, at det er to forskellige budgetter, men det er dog Region Hovedstaden, og når jeg tænker på, hvad der bliver sparet på bare hospitalerne og man lukker afdelinger, så synes jeg, at pengene kunne være brugt noget bedre, slutter Kjertin Billeholm af.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik