4.000 skal testes i både mund og næse: Region H undersøger lyn- og PCR-tests

Hvor præcis er lyn-testen, hvor prøven bliver taget i næsen i forhold til den langsommere PCR-test, der tages i halsen? Det undersøger et hold forskere fra Region Hovedstaden netop nu i et testcenter i Taastrup.

Som helt almindelige borger hører man jævnligt, at de hurtige lyn-tests, der bliver taget med en rigtig ubehagelig pind i næsen, ikke er nær så sikker og præcis, som det langsommere PCR-test. Modsat flyver det også med påstande om at lyn-testene er 97% præcise eller er det 58% rigtige ved et negativt svar? 

Det er en jungle at finde rundt i og derfor har et hold forskere under Region Hovedstadens Akutberedskab startet et forskningsprojekt op, der skal give et endelig svar på det mange spørgsmål.

- Vi ønsker at finde ud af, hvor præcis quick-testen er sammenlignet med den traditionelle test, så vi dermed kan bruge quick-testen bedst muligt. Det kan formentligt blive et vigtigt våben i kampen mod smittespredning, fortæller professor Christian von Buchwald fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet. 

Målet er at 4000 personer undersøges ved begge test i løbet af de fem dage, men gerne mange flere. 

quote For at finde ud af om de hurtige test er til at stole på, har vi brug for så mange, som muligt siger ja til at være med i projektet.

Christian von Buchwald,

- For at finde ud af om de hurtige test er til at stole på, har vi brug for så mange, som muligt siger ja til at være med i projektet. Vi skal helst op på 5.000 deltagere, så vi håber meget, at vestegnens borgere vil deltage, når de alligevel er her, siger Christian von Buchwald.

Undersøgelsen foregår i Testcenter Danmarks teststed i Taastrup i dagene 26. – 30. december 2020. 

Resultat på 15 minutter fremfor 48 timer kan bryde smittekæder

Indtil nu har man primært testet for COVID-19 ved podning af svælget, som derefter bliver analyseret ved PCR-test i et laboratorie. Det er en meget sikker undersøgelse, men også kostbar og tidskrævende, og et podesvar kan være 48 timer undervejs. Antigen quick-test foregår ved podning i næsesvælget, og podematerialet undersøges for antigen med det samme. Resultatet er klar indenfor 15 minutter:

- Den hurtige svartid er en oplagt fordel ved antigen quick-testene, og giver mulighed for hurtigere at bryde smittekæder, og dermed mindske smitteudbredelsen af COVID-19 i Danmark. Der er imidlertid ikke fuld klarhed om diagnostiske sikkerhed af resultaterne fra antigen quick-testene, og det er den sikkerhed, vi gerne vil undersøge, forklarer Christian von Buchwald.

Projektet er et samarbejde mellem Rigshospitalets Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Statens Serum Institut, og Region Hovedstadens Akutberedskab. Antigentesten der her undersøges, er Standard Q COVID-19 Ag-testen produceret af SD BIOSENSOR. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik