1813-koks koster: Nu betales der erstatning

Patienterstatningen har tilkendt 1813-brugere og pårørende erstatning i seks sager om den omdiskuterede serviceydelse, der har voldt store problemer.

Pårørende får nu tilkendt erstatning i sager, der omhandler akuttelefonerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det skriver Ekstra Bladet.

- Det handler om forsinket diagnostik og behandling, der i tre tilfælde har ført til, at patienterne afgik ved døden, oplyser Charlotte Wamberg, kommunikationschef i Patienterstatningen, til avisen.

I alt drejer det sig om seks sager, hvor der er blevet givet erstatning. I Region Hovedstaden er der tale om fem tilfælde, hvor pårørende nu har modtaget erstatning på baggrund af den udskældte 1813-ordning, mens en enkelt kommer fra Region Sjælland.

Tre af de tilfælde hvor der er tilkendt erstatning fra Patienterstatningen, handler om dødsfald - to i Region Hovedstaden og et i Region Sjælland, beretter Ekstra Bladet.

Ifølge avisens oplysninger er der blevet tilkendt erstatning for i alt 1,5 millioner kroner i fem af de seks sager. Ekstra Bladet oplyser ikke, hvordan beløbene fordeler sig.

Charlotte Wamberg fra Patienterstatningen vil over for avisen ikke uddybe de nærmere detaljer i sagerne eller årsagen til, at de pårørende har fået tilkendt erstatning.

Den omstridte akuttelefon 1813 så dagens lys 1. januar 2014 og er jævnligt blevet udsat for kritik for blandt andet lange ventetider.

I sidste uge var Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen, ude at sige i Berlingske, at tallet for erstatningssager burde være endnu højere, når det handler om deciderede lægefejl.

- Vi kan se, at vi ikke får nær så mange anmeldelser ind hos os, som vi burde, sagde hun til avisen.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Tre 16-årige kører galt i Værløse.

Tre 16-årige kørte galt i nat: Føreren havde sprit i blodet og kørte i sin mors bil

Politibil 112

Politi sigter 40 personer for at overtræde forsamlingsforbud

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere