Tanja kæmper mod racisme i børnehøjde: "Det er en indsats, vi mangler"

Tanja Skov Carlsen kæmper for at stoppe mistrivsel blandt børn med en kampagne om antiracisme målrettet netop børn. Få råd til, hvordan du tager snakken om racisme med dit barn i artiklen.

”Alle må være i Danmark” 

Sådan lyder sloganet i en kampagne, som Tanja Skov Carlsen fra Valby selv har stablet på benene. 

Hun kalder selv kampagnen for en hobby, men for andre er det i så fald nok en hobby lidt ud over det sædvanlige. Med kampagnen ønsker hun at gøre en forskel i kampen mod racisme - og det skal være så små børn forstår budskabet.

- Kampagnen går helt konkret ud på at formidle antiracisme i børnehøjde. Men også på at gøre flere klar over, at børn er påvirkede eller nemt kan påvirkes af den racisme, der foregår. Jeg mener ikke, at folk er nok opmærksomme på det. Børn skal lære meget tidligt, at diskrimination er forkert og fællesskab og sameksistens er muligt, siger Tanja Skov Carlsen.

quote Det havde hjulpet mig enormt meget, for så var det ikke kommet som et stort chok, at jeg kunne blive behandlet anderledes på grund af min hudfarve.

Nana Othman Nielsen, dansker med anden etnisk herkomst

Hun har i sine unge dage arbejdet som medhjælper i en børnehave. Nu arbejder hun imidlertid med kommunikation. Og i dag forsøger hun altså at bruge sine kvalifikationer lige dér, hvor hun mener, der mangler en særlig indsats.

- Jeg ser ingen systematiske kampagner rettet mod børn, der fortæller, hvor vigtigt det er, og hvordan man skal håndtere, at en person måske siger noget grimt i Brugsen til ens mor, fordi hun har tørklæde på. Eller hvordan Paludan kunne få lov til at stå og sige det, han gør, på åben gade med politibeskyttelse, forklarer hun.

Det er hendes helt egne penge, hun bruger på kampagnen, og hun skønner, at hun i gennemsnit lægger ti timer om ugen i den - ved siden af sit fuldtidsarbejde. 

Kampagnen består primært af oplysning via happenings, bannere, debatter, gode råd og plakater. 

"Alle må være i Danmark"-sloganet båret af børn i forskellige aldre.
"Alle må være i Danmark"-sloganet båret af børn i forskellige aldre.

Følte sig skyldig

For 46-årige Tanja Skov Carlsen har racisme altid interesseret hende, og hun har altid gået op i at bekæmpe racisme og forsøgt at forstå, hvad racisme går ud på.

Idéen til kampagnen kom til verden, da den danske politiker Rasmus Paludans stiftede det højreorienterede politiske parti Stram Kurs. I den forbindelse stillede han sig op på offentlige gader og delte sine holdninger om, at islam bør forbydes, og at ikke-vestlige borgere bør udvises af Danmark.

- Da stram kurs blev opstillingsberettiget, tænkte jeg, hvem tager sig af, at børn kan gå og frygte, at deres venner, familie eller de selv bliver smidt ud? Men kunne ikke finde nogle, der gjorde noget for især dem, så jeg tænkte, at jeg måtte lave en kampagne, siger hun og fortsætter:

- Jeg følte også, skyld over at cykle rundt i København med min hvide hud - tænkte andre, at jeg var en af dem, der vil smide en masse mennesker ud? Hvordan kunne jeg signalere, at det er jeg ikke og gøre det på en måde, så børn også forstod det?

I dag modtager Tanja Skov Carlsen anerkendende beskeder fra unge, der takker hende for, at hun sætter pris på dem.

Det er manualt arbejde at sprede budsket. Her bliver flyers hængt op på Nørrebro.
Det er manualt arbejde at sprede budsket. Her bliver flyers hængt op på Nørrebro.

Det handler om trivsel

Ifølge Tanja Skov Carlsen er det essentielt at rette fokus mod børn, og hvad diskrimination og antiracisme er helt ned i vuggestuealderen, så de ved, at alle slags mennesker må være og føle sig hjemme i Danmark.

- Det vigtigt, fordi det går ud over deres trivsel, og det er noget jeg ved fra flere fagpersoner, så der skal tages hånd om det. Og jeg mener, at hvis vi skal have et fælles samfund, der hænger sammen, så skal alle føle sig set og hørt, og det er en vigtig samfundsopgave. Etnisk minoriserede børn skal vide, at de har lige så meget ret til at være her, som alle andre, siger hun.

quote Jeg oplevede meget at blive kaldt sorte sambo, n-ordet og var der en lort pegede de på den og så på mig.

Nana Othman Nielsen, dansker med anden etnisk herkomst

Tanja Skov Carlsen mener, at det også kan gavne på den lange bane for både børn og samfund.

- Jeg tror på, at det kan være med til at forebygge, at børn selv bliver diskriminerende og hadfulde voksne, forklarer hun.

Få gode råd til snakken her

Hos Hjælpeorganisationen Børns Vilkår har man i samarbejde med fagpersoner lavet en håndfuld gode åd til, hvordan man taler med børn om racisme. Det er også råd, som Tanja Skov Carlsen har delt via sin kampagne.

Læs rådende neden for, samt hvorfor de mener, at man bør tale med børn om racisme og diskrimination fra en tidlig alder. 

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)


”Sorte sambo”

Fokus på børn, trivsel og antiracisme er også noget, som bioanalytiker Nana Othman Nielsen selv kunne have ønsket sig, da hun var barn. Hun er født i Somalia, kom til Danmark i 1996 som 8-årig, og har en far af dansk herkomst.

I dag er hun 33 år gammel, og har hele sit liv boet på Østerbro i København. Hun fortæller, at hun lige fra barnsben var udsat for racisme i sin hverdag.

- Jeg oplevede meget at blive kaldt sorte sambo, n-ordet og var der en lort på jorden pegede de på den og så på mig og sang "We are family - I got all my sisters with me". Tonen var grim i folkeskolen, hvis man var af afrikansk herkomst, beretter Nana Othman Nielsen.

Hun tror på, at det kunne have gjort en forskel og været en styrke, hvis det var noget, der var blevet italesat, da hun var barn.

- Det havde hjulpet mig enormt meget, for det første, var det ikke kommet som et stort chok, at jeg kunne blive behandlet anderledes på grund af min hudfarve. Det andet aspekt er også, at jeg havde været bedre klædt på, når jeg mødte de her mennesker, der kom med racistiske tilråb, forklarer Nana Othman Nielsen og fortsætter:

- Jeg ville have været bedre rustet og robust til at håndtere det, og ville i en tidligere alder kunne sige fra, men ingen tog snakken med mig.

Siden Nana Othman Nielsen kom til Danmark, har hun oplevet racisme i sin hverdag.
Siden Nana Othman Nielsen kom til Danmark, har hun oplevet racisme i sin hverdag.
Foto: Privatfoto

En snak de majoriserede danskere glemmer

Tanja Skov Carlsen håber, at hun med kampagnen kan gøre voksne forældre opmærksomme på vigtigheden af, at de får talt med deres børn om hudfarver og fordomme.

- Mange brune forældre fortæller, at de skal have en snak med deres børn om, at de kan risikere, at de bliver kaldt nogle ting eller bliver behandlet anderledes end deres hvide venner, når de går rundt i samfundet. Det har jeg som hvid mor ikke skulle, og jeg ved, at mange hvide ikke tænker over, at det er sådan, siger hun.

quote Jeg har flere gange oplevet på en legeplads i Fælledparken, at en pige for eksempel siger ”Se der går en brun dreng”

Nana Othman Nielsen, dansker med anden etnisk herkomst

Nana Othman Nielsen taler tit med sin 6-årige søn om hudfarve, så han er bedre rustet til hverdagen. Hun fortæller, at han også har været udsat for kommentarer baseret på hans hudfarve.

- Jeg har flere gange oplevet på en legeplads i Fælledparken, at en pige for eksempel siger ”Se der går en brun dreng”. Og i børnehaven har et barn sagt ”Du har mørk hud” og ”Min hudfarve er pænere end din” og “dine krøller er grimme”, siger hun. 

Hun mener, at det bunder i en manglende snak hos især flertallet med leverpostejsfarvet hår.

- Jeg tror det skyldes, at mange forældre ikke får talt med børnene om, at det ikke er okay at tale grimt om race. Men jeg kan godt forstå, at det ikke er noget, hvide danske familier nødvendigvis tænker over, men det skal der ændres på, siger hun.

På TV 2 Lorry sætter vi fokus op racisme i hverdagen. I videoen neden for kan du se et indslag med om den hadefulde retorik og racisme på sociale medier og i den digitale debat.

En gymnasieklasse i Ishøj om den hverdagsracisme, de oplever på egen krop.