Mange minoriteter oplever i dag at blive udsat for hadforbrydelser, men i de fleste af sagerne, bliver gerningsmændene ikke dømt. Det viser tal fra politiet og justitsministeriet.
Det mener jurist Dina Hashem og specialestuderende i sociologi Cecilie Fjeldberg Hjarsen er et stort problem, og de er derfor gået sammen for at stille et borgerforslag, der skal ændre lovgivningen i forhold til hadforbrydelser.
Vi har en retspraksis, der gør at udsatte minoritetsborgere ikke har den tilstrækkelige retsbeskyttelse
Forslaget har fået over 50.000 underskrifter, og det betyder, at partierne i Folketinget skal tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et konkret beslutningsforslag.
De to forslagsstillere har gjort brug af deres baggrund i henholdsvis jura og sociologi, hvor de har undersøgt forskning og statistik om hadforbrydelser, så de kunne have et fagligt belæg for at ændre loven.
- Man hører om så mange hadforbrydelser derude, som ikke kommer for en domstol. Derfor har vi dykket nærmere ned i, hvordan det kan være. For vi ønsker at have et samfund, hvor folk har den retsbeskyttelse, de har ret til, siger Dina Hashem til TV 2 Lorry.
Hvad er en hadforbrydelse?
En hadforbrydelse er defineret som hadefulde ytringer, trusler og vold, hvori motivet for forbrydelsen skyldes had og fordomme mod fx en persons race, etnicitet eller tro. Hvis man dømmes for hadforbrydelse vil straffen være væsentligt strengere, end hvis den var begået uden hadmotiv.
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd (DKR)
Juraen skal ændres
Borgerforslaget ønsker konkret tre ændringer i de paragraffer, der vedrører hadforbrydelser: Straffelovens § 81 nr. 6 og § 266 b. Sidstnævnte paragraf kaldes også populært 'racismeparagraffen'.
Kvinderne mener, at langt flere vil blive sigtet, tiltalt og dømt for hadforbrydelser, end det ser ud nu, hvis man skærpede ordlyden i de to paragraffer.
- Problemstillingen i den nuværende lovgivning er, at retspraksis ikke anerkender, at forbrydelser kan have et delvist motiv . Det vil sige, at forbrydelsen godt kan have noget andet, der forklarer hændelsen. Forbrydelsen har altså ikke været hadsk fra start til slut, og dømmes derfor ikke som hadforbrydelse. Derfor vil vi gerne have indført eksplicit i ordlyden, at en hadforbrydelse kan have et helt deller delvist motiv, siger Dina Hashem til TV 2 Lorry.
Hun forklarer, at hadforbrydelses-paragrafferne lige nu har en række bemærkninger, der allerede gør det muligt at dømme for hadforbrydelser. Men hun mener, at politiet og dommerstanden sjældent gør brug af dem.
- Det er paradoksalt, at det allerede står i bemærkningerne. Bemærkninger er jo vejledende i forhold til lovgivningen, men de bliver stadig ikke anerkendt, fordi vi har en retspraksis, der ikke har fulgt de vejledninger. Det gør at udsatte minoritetsborgere ikke har den tilstrækkelige retsbeskyttelse, siger Dina Hashem.
Borgerforslagets tre krav til lovændringen er:
1. Det skal tydeliggøres i lovgivningen, at en hadforbrydelse helt eller delvist kan være motiveret af had.
2. Kønsidentitet skal inkluderes i lovgivningen om hadforbrydelser
3. Handicap skal inkluderes i lovgivningen om hadforbrydelse
Christiansborg-politikere er positive
Flere partier tilkendegiver, at de støtter forslaget til fulde. Adspurgt, siger retsordførerne for SF og Enhedslisten, at partierne går ind for alle borgerforslagets krav.
- Desværre er der nogle grupper - særligt minoriteter - i dag, der ikke er beskyttet godt nok af loven, siger retsordfører for Enhedslisten Rosa Lund til TV 2 Lorry.
I regeringen vækker forslaget glæde, siger politisk ordfører for Socialdemokratiet, Jeppe Bruus:
- Det er et rigtig godt og et rigtig vigtigt borgerforslag, for vi skal ikke acceptere hadforbrydelser. Vi har faktisk lige fået handicap indført i paragraf 81 stk. 6. Vi ønsker også at få både handicap og kønsidentitet eksplicit med i begge relevante paragraffer, siger Jeppe Bruus (S).
Han vil dog endnu ikke bekende, om Socialdemokratiet vil acceptere kravene om, at forbrydelser begået med helt eller delvist motiv kan indgå i hadforbrydelser.
- Det kommer vi til at kigge på, siger Jeppe Bruus (S).
Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti hilser også forslaget velkommen. Alle tre partier mener, at der skal gøres mere for at straffe for hadforbrydelser og ser frem til at indgå i forhandlingerne.
Retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, understreger dog, at hans parti som udgangspunkt er imod racismeparagraffen. Men de vil gerne straffe hårdere for vold, hvor hadforbrydelser indgår.
- Der skal være en hård konsekvens for vold, og det mangler der i dag, siger Peter Skaarup (DF) til TV 2 Lorry.
Nye Borgerlige står som de eneste helt udenfor de kommende forhandlinger. Så klar er meldingen fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund:
- Vi mener ikke, at ytringer i sig selv skal være kriminelle. Og vi er principielt imod racismeparagraffen, som vi ønsker skal sløjfes, siger Pernille Vermund (NB).
Omfanget af racistiske hadforbrydelser
- Ifølge Justitsministeriets seneste offerundersøgelse (2008-2019), hvor ofre for vold selv indrapporterer, mener 8 procent af ofrene at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme.
- Det svarer til at cirka 5000 mennesker mellem 16-74 år, årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Derudover mener cirka 7 procent af de andre voldsofte , at volden måske var motiveret af racisme.
- Undersøgelsen angiver at beregningerne er baseret på meget få observationer, hvorfor resultaterne er behæftet med betydelig usikkerhed.
KIlde: Justitsministeriets Offerundersøgelse (2008-2019)
Adspurgt om alle er lige for den lov, som forslagstillerne gerne vil indføre, svarer Dina Hashem, at det lige nu handler om minoriteter.
- Fokus indtil videre har jo slet ikke været på folk med et handicap, køn og etnicitet. Så det er dem, vi ønsker at fokusere på nu, for det er dem, der er mest udsatte.
Men formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, er ikke enig i, at minoriteter ikke nyder tilstrækkelig beskyttelse. Han siger, at dommerstanden allerede bruger bestemmelser mod hadforbrydelser.
- Jeg mener ikke, at det er rigtigt, at der skulle eksistere en retspraksis, som de beskriver det. Paragraf 81 er en almindelig strafskærpelsesbestemmelse, der beskriver hvilke omstændigheder, der kan skærpe straffen, og her står allerede tro, køn, etnicitet og seksuel orientering. Men det står ikke nødvendigvis i afgørelsen, at det har indgået i strafudmålingen.
- Derfor mener jeg ikke, at man kan opstille det så firkantet, som man gør her, siger Kristian Mølgaard til TV 2 Lorry.
Det er forslagsstillerne dog uenige i. De fremhæver de seneste tal fra politiet, der viser, at racisme var det mest almindelige motiv for hadforbrydelser i 2019.
Advokat Tyge Trier, der har repræsenteret flere ofre for racistisk motiverede hadforbrydelser, giver også forslagsstillerne ret. Han mener, at retspraksis på området skal ændres.
- Domstolene har svært ved at anvende de nuværende regler, det samme har anklagemyndigheden og rigsadvokaten. Der er store vaskeligheder, når man repræsenterer minoriteter i volds- og hadsager, siger Tyge Trier.
Endeligt håber forslagsstillerne, at en lovændring kan medføre, at minoriteter i fremtiden ikke behøver at stille op med deres oplevelser i medierne.
- Gennem de seneste mange år har udsatte minoritetsborgere været nødt til at dele ud af deres egne historier, for at få folk til at forstå og føle, hvad de gennemgår. Det vil vi gerne ændre på ved at snakke om hadforbrydelser på en mere faglig og anerkendende måde, siger Dina Hashem.
TV 2 Lorry sætter i hele uge 35 fokus på racisme i hverdagen. Fylder racismen meget i dit liv, så send os gerne en mail med din historie på racisme@tv2lorry.dk.
_
_
