PERSONPROFIL

Janni Pippilotta Olsson Kreikenbohm

Alternativet

Kandidat ved kommunalvalget i Greve

1 barn

Å

Janni Pippilotta O. Kreikenbohm (AL) var byrådskandidat for Alternativet i Greve kommune ved kommunalvalget 2017. Hun var suppleant i bestyrelsen for partiets lokalafdeling i Greve-Solrød.Janni Pippilotta O. Kreikenbohm er uddannet master i Human Ressource Mangament (uden kandidatafhandling) fra Copenhagen Business School, terapeut fra Institut for Gestaltanalyse og folkeskolelærer fra Blaagaard Seminarium. Hun arbejder til daglig som selvstændig coach, og har tidligere bl.a. arbejdet som lærer på folkeskoler i Haslev og København og som selvstændig grossist i brugskunst. Privat er Janni Pippilotta O. Kreikenbohm mor og bosat i Greve.

Valgresultater

KV 2017 Personlige stemmer 70 Alternativet in total 289

Mærkesager

  • Skat
  • Miljø- og renholdelse

Kandidaten på de sociale medier

Spørgsmål og svar

1 Greve Kommune bør fortsat bruge penge på iPads til skoleelever.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Adgang til tablets eller Ipads sikrer ikke i sig selv kvalitet i undervisningen og læringsprocessen. Derfor finder jeg det nødvendigt, at der med den fortsatte brug af tablets følger et krav hvor skolerne overordnet og lærerne konkret i deres fag, redegør for hvordan og med hvilken hensigt ipads bruges.

2 Greve Kommune bør prioritere renovering af nedslidte skoler i stedet for skattelettelser.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Selvom det er rart med lav skat og flere penge i lommen, så er der vægtige grunde til at sætte skatten op i Greve Kommune. Udover en gæld på et tre-cifret milionbeløb, så er der hidtil blevet sparet (ofte kaldt effektiviseringer) og vigtige behov ignoreret eller nedprioriteret indenfor flere væsentlige områder. Ikke mindst udsatte, ældre og hele skole- og institutionsområdet har brug for ressourcer. Skatten skal følge behovene.

3 Pernille Beckmann har været en god borgmester de sidste fire år.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Som person er Pernille Beckmann sympatisk og charmerende og vil det godt. Som leder af byrådet har hun ikke udvist handlekraft ift. at skabe brede forlig i byrådet hvorved også andre end hendes eget partis og resten af flertallets vælgere også bliver repræsenteret i beslutningerne. Det mener jeg er en borgmesters vigtigste opgave. Særligt bemærkelsesværdigt er den unødvendige lukning af en skole og en svømmehal, som ramte mange borgere, både børn, familier og ældre, og som var kommunens bedste.

4 Investeringer til gavn for biltrafik skal prioriteres højere end investeringer i kollektiv trafik.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg er selv inkarneret billist, selvom jeg er medlem af Alternativet. Alligevel er jeg tilhænger af at vi prioriterer kollektiv trafik over biltrafik, da kun et godt netværk af kollektive prisbillige forbindelser kan gøre det attraktivt helt eller delvist at slippe bilen, og dække udækkede behov for transportforbindelser for dem der ikke har bil. Om det er biler eller kollektive transportmidler, skal vi gøre vores for at omstille til vedvarende bæredygtige energiformer, væk fra benzin og diesel.

5 Kommunens indbyggere skal affaldssortere mere, end de gør i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg ville have været helt enig, hvis det ikke blot var et "skal" , som et krav "ovenfra". Det fordrer at kommunen sørger for ressourcer og logistik til at løse opgaven, og at det bliver gjort på en måde så det giver mening for borgerne - at det nytter noget, at det sorterede affald bliver genbrugt eller bidrager til at reducere skaden på miljø, klima og natur.

6 Der skal afsættes flere penge til idrætsområdet i det kommunale budget.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi har i Greve Kommune længe været gode til at sørge godt for idrætsområdet. Det er vigtigt. Der kan helt sikkert gøres mere. Men, når der har været råd til indendørs petangue baner, mens andre områder præget af mere fundamentale behov har "sultet", mener jeg ikke idrætsområdet foreløbigt skal tilføres flere penge, før vi har fået indhentet det forsømte. Undtaget herfra er penge til bevarelse af Tjørnelyskolens svømmehal, som mange ældre brugere havde stor gavn af socialt og sundhedsmæssigt.

7 Der skal afsættes flere penge til kunst og kultur (udstillinger, koncerter etc.) i det kommunale budget.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der skal afsættes flere penge til aktiviteter der fremmer fællesskab og sammenhængskraft, og mindsker ensomhed og isolation. Her ser jeg for eksempel kommunale primært borgerdrevne kulturhuse/forsamlingshuse som en vej, hvor ikke blot udstillinger og koncerter, men fx fællesspisning, indendørs og udendørs legeaktiviteter og iværksættterifora få plads og udfoldes. Det både i Hundige, Tune, Midt og Karlslunde. I fx Greve Nord kunne den endnu ikke solgte Tjørnelyskole renoveres med det for øje.

8 Ressourcerne i min kommune bør fordeles, så en større andel går til socialt udsatte grupper, end det er tilfældet i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

9 Tilstedeværelsen af flygtninge udgør et problem frem for en ressource for lokalsamfundet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det afhænger af hvilken tilgang vi har. Hvis vi opfatter dem og behandler dem som et problem, så forhindrer vi os selv i at se hvilke ressourcer de kan være for lokalsamfundet. Vi får kun det bedste frem i hinanden, herunder også flygtninge, hvis vores tilgang er positiv og involverende.

10 Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil medføre en stigning i serviceniveauet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det mener jeg ikke der findes et entydigt svar på. Der kan være penge at spare ved at lægge plejen ud til private aktører, men kvaliteten skal følge med og kommunen være klar til at betale for den. Endvidere skal de ældre inddrages i at få afdækket hvilke behov de har og hvordan de bedst får dem dækket.

11 Der skal bruges flere penge i det kommunale sundhedsbudget på genoptræning, selvom det indebærer, at andre sundhedsområder får færre penge.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Præmissen indlagt her bryder jeg mig ikke om. Det er ligesom at spørge, skal vi vælge mellem at have tag over hovedet eller mad på bordet. Det er kun relevant at spørge om, hvis man mener det er vigtigere med lav skat end at sikre ressourcer til at dække nødvendige behov, også hos andre end sig selv. Vi kan ikke blive ved med at øge kommunens gæld ved lånoptagelse, eller blive ved med at lukke skoler og sælge grunde for at undgå at sætte skatten op, når der er vigtige og udækkede basale behov.

12 Min kommune skal bruge flere penge på at nedbringe antallet af elever i klasserne.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

I det hele taget trænger skolerne til et gevaldigt løft, ikke kun de fysiske rammer. Vi har allerede en skolelukning for meget (Tjørnelyskolen i Hundige). Så ikke flere af dem for at få penge i kommunekassen og udnytte kvadratmeter maksimalt - storskoler med mange børn i hver klasse. Der er også brug for at vi optimere lærernes arbejdsforhold og attraktiviteten lønmæssigt ved at være lærer i kommunen. Det er investeringer i vores børn. Det er vigtigt, både for børnene, familierne og samfundet.

13 Det er for let at forblive arbejdsløs i min kommune.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Som udgangspunkt er det ikke let at være arbejdsløs, hverken økonomisk eller menneskeligt. Når kommunen overvejende agerer kontrol- og sanktionsfunktion og bruger massevis af sagsbehandleres tid og dermed penge på det, så er det nedbrydende at forblive arbejdsløs. Derfor hyler jeg de 10 millioner som staten har afsat til jobcentrene til at øge tillid. De penge håber jeg bliver brugt godt, så det bliver lettere for ledige at komme ud af arbejdsløshed, herunder også som iværksættere.

14 Kommuneskatten skal sættes ned.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

15 Kommunens yderområder skal tilføres flere penge fra det kommunale budget, end det er tilfældet i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det ved jeg ikke nok om. Min grundholdning er dog, at vi skal have opmærksomhed på ydreområder og tilføre ressourcer efter behov, med basale behov som første prioritet.

16 Der skal bruges en større del af det kommunale budget på socialt forebyggende arbejde for at holde unge væk fra bander og kriminalitet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

17 Der bør bruges flere penge på at lave cykelstier, selvom dette vil medføre, at andre trafikområder får færre ressourcer.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der er blandt andet brug for en cykelsti mellem Tune og Karlslunde, men ser ikke det er nødvendigt at tage pengene fra andre vigtige trafikområder, blandt andet sikkerheden omkring skolerne, vedligeholdelse af vejene og stierne mm. Skatten skal sættes efter behovene, så med det for øje, vil der være penge til både og.

18 Bevaring af naturområder skal i højere grad, end tilfældet er i dag, prioriteres over udstykning til erhvervsejendomme.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jorden kalder, vi har seriøse udfordringer pga. kemi og "betonbelægning" af vores natur. Vi har brug for biodiversitet, vild natur og åndehuller. Særligt i de områder hvor vi bor er det vigtigt. Det er det dog også i de områder hvor vi i forvejen har erhverv klynget sammen. Gennemgående mener jeg vi skal lytte seriøst og inddrage fagfolk indenfor natur, miljø og klima.

19 Der bør bruges flere ressourcer på at skabe og tiltrække større kulturelle begivenheder (udstillinger, koncerter etc.) til kommunen.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der skal afsættes flere penge til aktiviteter der fremmer fællesskab og sammenhængskraft, og mindsker ensomhed og isolation. Her ser jeg for eksempel kommunale primært borgerdrevne kulturhuse/forsamlingshuse som en vej, hvor ikke blot udstillinger og koncerter, men fx fællesspisning, indendørs og udendørs legeaktiviteter og iværksættterifora få plads og udfoldes. Det både i Hundige, Tune, Midt og Karlslunde. I fx Greve Nord kunne den endnu ikke solgte Tjørnelyskole renoveres med det for øje.

20 Flere kommunale ressourcer bør bruges på en indsats i socialt udsatte boligområder.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

21 Kommunen skal afsætte flere penge til, at flygtninge bliver en integreret del af lokalsamfundet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg ved ikke nok om dette område, endnu. Jeg tænker dog det er bedre at leje private huse til dem end at placere dem i pavilliongettoer væk fra almindeligt dansk hverdagsliv. I det hele taget, har vi brug for flere billige almennyttige boliger, ikke blot til flygtninge, men til ældre, unge, skilsmisseramte familier og arbejdsløse ramt af kontanthjælpsloft. Det har vi i alle områder af kommunen, men særligt i Karlslunde og Tune.

22 Jo mere velhavende de ældre er, jo mere skal de selv betale for ydelser, som tilbydes i den kommunale ældrepleje.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Hvis vi taler om ekstra ydelser som tilbudt i en række frikommuner (https://www.kora.dk/aktuelt/nyheder/2016/frikommuner-tilbyder-ekstra-aeldrepleje-mod-betaling/) så synes jeg det er fint at mere velhavende ældre betaler mere end de mindre velhavende - en slags solidarisk Robin Hood system, så alle kan få råd til fx hovedrengøring. På den anden side, så er fx hovedrengøring i ny og næ en nødvendighed, hvorfor jeg mener det bør indgå i de standard kerneydelser de ældre får tilbudt.

23 Der skal bruges flere penge i det kommunale sundhedsbudget på sociale indsatser blandt sindslidende, selvom det indebærer, at andre sundhedsområder får færre penge.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Præmissen indlagt her bryder jeg mig ikke om. Det er ligesom at spørge, skal vi vælge mellem at have tag over hovedet eller mad på bordet. Det er kun relevant at spørge om, hvis man mener det er vigtigere med lav skat end at sikre ressourcer til at dække nødvendige behov, også hos andre end sig selv. Vi kan ikke blive ved med at øge kommunens gæld ved lånoptagelse, eller blive ved med at lukke skoler og sælge grunde for at undgå at sætte skatten op, når der er vigtige og udækkede basale behov.

24 Der bør afsættes flere penge til at øge antallet af pædagoger i daginstitutionerne.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Ja, normeringerne skal op, også på skoleområdet. Det er ikke udgifter, men investeringer i vores børn, så vi kan reducere omsorgssvigt og samtidig både spare mennesker for uhensigtsmæssige udfordringer og lidelser og kommunen og samfundet for rigtig mange penge på sigt.

25 Kommunen skal afsætte flere penge til at tiltrække private virksomheder.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Da vi i Alternativet har fokus på grøn omstilling, på den natur, miljø- og klimamæssige bundlinie, mener jeg vi skal støtte iværksætteri som kan fremme denne bundlinie. Gode projekter som Bybi, mosterier og lignende er nogen eksempler. Samtidig skal vi bruge ressourcer på at fremme denne bundlinie i det eksisterende erhvervsliv i kommunen.

26 Grundskylden skal sættes ned.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Grundskyld er en skat på jordens/grundens værdi, tilført fra os alle via skat som er brugt på skoler, infrastruktur og andet der gør grunden mere eller mindre attraktiv afhængig af hvor tæt det ligger. Værdien er også højere hvis grunden ligger nær attraktiv natur. Med grundskyld betaler vi for den værdi fælleskassen har tilført jorden/grunden og for den natur vi optager (og dermed andre ikke har adgang til). Det er en fair skat og skal op. Anderledes er det med skat på ejendom, den skal ned.

Politiske hverv

2017 - 2017

Byrådskandidat Greve Kommune, Alternativet
Bestyrelsesmedlem lokalkreds Greve-Solrød og i Storkreds Sjælland Alternativet

Tillidsposter

Bestyrelsessuppleant Alternativet, Greve-Solrød

Uddannelse

2003 - 2007

Bachelor Folkeskolelærer, Blaagaard seminarium

1992 - 2004

Terapeut, Institut for Gestaltanalyse

1994 - 1996

Master Human Ressource Management, Copenhagen Business School

Erhvervserfaring

Terapeut, Coach og kursusafholder Janni O - Mind Move Nlp Master Coach og Krop-/Gestaltterapeut
Å

Politiske hverv

2017 - 2017

Byrådskandidat Greve Kommune, Alternativet
Bestyrelsesmedlem lokalkreds Greve-Solrød og i Storkreds Sjælland Alternativet

Tillidsposter

Bestyrelsessuppleant Alternativet, Greve-Solrød

Uddannelse

2003 - 2007

Bachelor Folkeskolelærer, Blaagaard seminarium

1992 - 2004

Terapeut, Institut for Gestaltanalyse

1994 - 1996

Master Human Ressource Management, Copenhagen Business School

Erhvervserfaring

Terapeut, Coach og kursusafholder Janni O - Mind Move Nlp Master Coach og Krop-/Gestaltterapeut

Data på denne side er udarbejdet og ejet af Paqle

Politik fra Hovedstadsområdet

Politik fra Hovedstadsområdet