Ny afhøringsmetode skal få flere hadforbrydelser frem i lyset

Københavns Politi styrker blandt andet efterforskningen, ledelsen og det samarbejde, der er mellem de betjente, der er på gade i forbindelse med WorldPriden.

Tusindvis af mennesker samles i disse dage til kunst, kultur, debat- og sportsarrangementer, når WorldPride og EuroGames 2021 indtager hovedstaden.

Men når regnbueflagene bliver hejst, og mangfoldighedsfesten løber af staben, så stiger antallet af hate crimes.

Derfor øger Københavns Politi deres fokus mod netop hadforbrydelser i forbindelse med WorldPriden.

Det fortæller Jesper Beuschel, der er vicepolitiinspektør ved efterforskningsheden hos Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

- Vi har løbende haft et stigende fokus på hadforbrydelser helt generelt. Men det er klart, at op til sådan et arrangement som priden, der styrker vi indsatsen yderligere, siger han.

Foruden øgede patruljeringer og flere betjente i gaderne, så arbejder man hos Københavns Politi også med et målrettet fokus på hadforbrydelser.

- Vi har styrket vores efterforskning, ledelse og det samarbejde, der er mellem de betjente, der er på gade i forbindelse med arrangementerne.

- Og så har vi har lavet en guide, som gør, at vi mener, at vi forstår den situation, som nogle af deltagerne står i. Vi er derfor i stand til at møde dem på den rigtige måde, så de er trygge i at gå til politiet uden at frygte, at de bliver behandlet anderledes, end de skal.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Hadforbrydelser mod LGBT+personer i Danmark

Guide til betjente 

En hadforbrydelse – eller hate crime – dækker over en forbrydelse, hvor motivet til forbrydelsen skal findes i et had, som gerningsmanden har til en given gruppe eller person. Det kan være på baggrund af tro, race, religion eller seksuel orientering.

Det kan være vanskeligt at kunne dokumentere en hadforbrydelse, og derfor sætter det store krav til politiet og deres efterforskning, hvor særligt afhøringen af den eller de forurettede – ifølge Jesper Beuschel – kan være afgørende.

I politiets nye guide er netop kommunikationen og forventningsafstemning mellem betjente og ofre vigtige redskaber, som man har fokus på at styrke hos politiet.

- Vi har styrket indsatsen på at forklare de forurettede, hvorfor vi spørger ind, som vi gør. Hvis man i forvejen er berørt og ramt, hvilket man naturligvis er, når man har været udsat for  en trussel eller vold, så kan man godt være sårbar. Og så skal man ikke gætte sig til, hvorfor politiet spørger, som de gør. Det skal man have en god idé fra starten af, siger Jesper Beuschel.

Han forklarer videre, at de forskellige tiltag er sket på baggrund af viden og erfaringer fra tidligere samt et samarbejde med både priden og andre aktører i LGBTI+-miljøet. 

Store mørketal

Hadforbrydelser har de seneste år været omtalt i forskellige sammenhænge i både ind- og udland.

I maj skabte det stor debat herhjemme, da en video af en familie, som blev overfuset på åben gade i Kastrup på grund af deres etnicitet, blev delt igen og igen på sociale medier.

TV 2 Lorry fortalte i 2019 historien om Ahmed Mahmoud, der havde anmeldt en hadforbrydelse, men ikke følt, at han var blevet taget seriøst nok.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Sådan lyder opfordringen fra politiet efter nye tal på området.

I politiets seneste rapport om hadforbrydelser fra 2019 fremgår det, at der det pågældende år var 569 registrerede sager omhandlende hadforbrydelser.

Med 312 sager fyldte racistisk motiverede hadforbrydelser mest, herefter fulgte religiøst motiverede hadforbrydelser med 180 sager, mens der var 76 sager på baggrund af seksuel orientering. I den sidste sag var det ikke muligt at definere motivet.

Dog peger en offerundersøgelse fra Justitsministeriet fra 2019, som politiet henviser til, på, at der kan være tale om et stort mørketal.

I undersøgelsen vurderes det, at det reelt var mellem 4.000 og 5.4000 personer mellem 16 og 74 år, som årligt i perioden 2008-2018 var udsat for racistisk motiveret vold.

Derudover blev det vurderet, at mellem 1.600 og 2.700 personer årligt i samme periode havde været udsat for vold på baggrund af deres seksuelle orientering. 

Borgerforslag tvinger politikere til at tage stilling til lovgivning

I sidste uge nåede et borgerforslag, der vil gøre det lettere at dømme folk for hadforbrydelser, de magiske 50.000 underskrifter, som det kræves for at komme på politikernes dagsorden.

De fire stillingstagere og deres mere end 50.000 medunderskrivere ønsker blandt andet, at det skal være lettere at blive dømt for hadforbrydelser i Danmark.

Hvad er et borgerforslag?

Derfor skal det fremgå tydeligt at den danske straffelov, at en hadforbrydelse både kan være motiveret helt eller delvist af had.

Partierne i Folketinget skal nu tage stilling til, hvorvidt de vil fremsætte et konkret beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget.

Protestbevægelsen 'Lev og lad leve' har tidligere lavet en happening, der skulle visualisere hadforbrydelser. Se eller gense indslaget nedenfor.