DTU-projekt skal give nemmere adgang til at måle vandkvalitet

I fremtiden kan alle nemt holde øje med vandkvalitet i søer, åer og have.

Det kan være en besværlig sag at måle vandkvalitet langt fra land - for målingerne skal hjem og analyseres. Det forsøger et forskningsprojekt fra DTU at ændre på. Foto: Presse-fotos.dk

Vandkvaliteten i søer, åer og have - og dermed miljøet - har fyldt meget i den offentlige debat i de seneste par uger, efter at TV 2 Lorry har afsløret, hvordan kommunerne hvert år leder store mængder spildevand ud i både Øresund og de sjællandske søer.

Læs også Der er nu flertal for at gøre Øresund til nationalpark - skal sætte stopper for spildevand i havet

Og når miljø og vandkvalitet skal vurderes, er målinger vigtige. Men det kan være besværligt og dyrt at skaffe sig adgang til de nødvendige data.

Enten skal man ud med en båd for at indsamle prøver, eller også skal man hente data fra en sensor, der er placeret ude på havet eller i en sø, hvor man ønsker at holde øje med vandkvaliteten. Det kan for eksempel ske via satellitkommunikation - og det er dyrt.

Lettere og billigere

Et forskerhold fra DTU arbejder nu med at skabe en kommunikationssystem, så sensorer af sig selv sender data til servere på land - og dermed bliver det langt lettere og billigere at få adgang til målingerne - som dermed også kan gennemføres så ofte, man har lyst til det.

- Vi arbejder på at skabe et billigt og ikke-energikrævende system, som kan kommunikere data over længere afstande fra sensorer, der er placeret i for eksempel søer, fjorde og have, forklarer seniorforsker på DTU Miljø, Adam Hambly, til TV 2 Lorry.

Der er jo altid nogen, der skal ud i en båd for at indsamle data

Adam Hambly, seniorfosker, DTU Miljø

Og selv om projektet handler om afsides liggende egne - så er Danmark og danske vandområder også klart i målgrupen, siger Adam Hambly.

- Der er jo altid nogen, der skal ud i en båd for at indsamle de data, der bliver registreret, pointerer han.

Sensorerne, der måler vandkvalitet er for længst udviklet. Projektet på DTU handler om at få dem til at kommunikere med computereservere på land.

- Vores system kan sende data over afstande på 50 til 100 kilometer. Vi arbejder også på, at fiskebåde kan udstyres med sensorer. De er ofte for langt væk til at sende data videre, men når de så kommer inden for rækkevidde, kan de sende de data, de har indsamlet, forklarer Adam Hambly.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Det nye netværk skal give hurtig og billig information om hvordan vandmiljøet påvirkes af for eksempel overløb fra renseanlæg og kloaksystemer. Her er det renseanlægget Lynetten. Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Adgang for alle

Og ambitionen bag DTU-projektet er, at så mange som muligt skal have adgang til information om vandkvaliteten. Derfor lægges projektets resultater ud som open source. 

Dermed kan hvemsomhelst kopiere de computerkoder, der ligger til grund for kommunikation mellem sensor og server. Og sådan kan de skabe deres egne overvågningssystemer, hvis ikke de vil koble sig på et, der allerede findes.

- Målet er at få så mange data som muligt, siger Adam Hambly.

Projektet kører lige nu på laboratoriebasis på DTU. Men ifølge dtu.dk bliver næste skridt at teste både sensorer og dataindsamlingen langs et par danske kyster i løbet af sommeren.

Projektet med navnet CoMonSENSE har deltagelse af DTU Miljø, DTU Aqua, Aaalborg Universitet, ARUP, Berring Data Services, Founders A/S, HAVSANS.dk, DHI og GEUS.

Det støttes af Innovationsnetværket for Mljøteknologi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik