Svensk krimireporter: Ubådssagen gør ondt i svenske hjerter

Ubådssagen fylder meget i Danmark, og billedet er det samme i Kim Walls hjemland, Sverige, fortæller den garvede krimireporter, Joakim Palmkvist.

Den svenske krimireporter Joakim Palmkvist har fulgt ubådssagen tæt - for det skånske medie Sydsvenskan - siden den tog fart for halvanden uge siden.

- Det er fuldstændig utroligt, jeg har arbejdet med sådan nogle sager i 20 år og har aldrig prøvet noget lignende. Der kommer sag efter sag i den her historie, og den ene er mere utrolig end den anden, siger Joakim Palmkvist til TV 2 Lorry. 

Det er en sag, som ligesom i Danmark, fylder forsiderne på aviserne og toppen af tv-udsendelserne hinsidan.

- Jeg forstår at Peter Madsen var landskendt i Danmark, Det var Kim Wall ikke i Sverige, men det har været den historie alle talte om. Den er på spisesedlerne på aviserne og engagementet i historien er så stort og bredt, at det fylder alle aviser og øvrige medier hver dag.

Ligesom mange af hans svenske kolleger, så rejser Joakim Palmkvist dagligt over sundet for at følge med på nærmeste hold, når der bliver afholdt eftersøgninger og pressemøder. Det er en sag, som svenskerne vil til bunds i - lige så meget som danskerne vil.

- Det kommer meget tæt på, fordi det var en lokal kvinde og fordi mange kendte hende og familien. Min opfattelse, er at det trænger langt ind i hjertet på svenskerne. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik