Madsens mange henrettelsesvideoer afspilles en efter en

Peter Madsens søgehistorik på nettet og hans harddisk vidner om dybt perverse interesser for drab på kvinder.

En lang række brutale videoer af kvinder, der bliver mishandlet og dræbt, afspilles tirsdag eftermiddag på skærme i Københavns Byret. 

Flere af filmene har den nu drabstiltalte Peter Madsen tilsyneladende set i tiden op til Kim Walls død. 

I flere tilfælde er optagelserne så voldsomme, at kun rettens medlemmer får lov at se med. Efter alt at dømme er der ikke tale om skuespil, men om faktiske henrettelser. Lyden slipper tilhørerne dog ikke for.

- Vi nøjes med at få vist ti sekunder af den her, siger specialanklager Jakob Buch-Jepsen om en film, hvor en mexicansk kvinde bliver slået ihjel.

På en anden optagelse, som Madsen så på sin telefon natten før sejlturen med Wall 10. august i fjor, får en kvinde skåret halsen over med en lille kniv, mens hun ligger og raller.

Den samme optagelse så han også to gange om aftenen 26. juli - altså cirka to uger inden Walls død.

Særligt Madsens søgehistorik for 26. juli kan vise sig at være relevant. 

Netop den dag inviterede den nu drabstiltalte i hvert fald en helt ung kvinde med sig ud i ubåden "UC3 Nautilus". Også en anden kvinde kontaktede Madsen den dag med henblik på en sejltur. Begge kvinder takkede dog nej.

Tilsyneladende mener anklagemyndigheden, at også disse kvinder kan have været potentielle ofre for Madsen. Det er der dog ikke rejst tiltale for. 

Klart er det dog, at anklagemyndigheden med de mange videoer ønsker at tegne et billede af Madsens motiv til drabet på Wall.

Den 47-årige ubådsbygger er tiltalt for at have sexmishandlet den svenske journalist under en tur i "UC3 Nautilus", inden han slog hende ihjel. Blandt andet blev Wall stukket og skåret 14 gange i underlivet. 

Madsen har forklaret, at han godt kan lide at se film af kvinder, der bliver mishandlet og dræbt. 

Det påvirker ham emotionelt - ikke seksuelt, sagde han i et tidligere retsmøde og sammenlignede følelsen med at se historiske taler og med at sidde og kæle med sine "misser", som han kalder sine katte. 

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik