Kim Walls død bliver udnyttet på Twitter: Vennerne er knuste

En falsk Twitter-konto udnytter Kim Walls død for at sprede et budskab, som hverken vennerne eller Kim Walls familie kan stå inde for.

- De misbruger hendes navn, og det ønsker vi ikke.

quote Profilen udnytter hendes død, og det er vi meget kede af.

Dhiya Kuriakose, Kim Walls veninde

Sådan lyder det fra Kim Walls veninde, Dhiya Kuriakose, som læste sammen med Kim Wall på University of Columbia i New York.

Den svenske journalist Kim Wall gik den 10. august ombord på ubåden UC 3 Nautilus med den danske opfinder Peter Madsen. Den 11. august blev hun meldt savnet, og siden blev hendes torso fundet langs Amagers sydkyst.

Sagen har modtaget massiv mediedækning, og noget tyder på, at der bliver lukreret på journalistens død på en uhensigtsmæssig måde.

For nogle dage siden opdagede Dhiya Kuriakose og hendes venner, at Twitter-kontoen Länskrim Malmö var begyndt at udsende tweets for at ære den afdøde Kim Wall. På siden står følgende beskrivelse:

 can NOT be silenced, so the story she uncovered will be finished & published as a Tribute to her Legacy   ."

Og det er altså indholdet, som støder både familien og vennerne. Dhiya Kuriakose har været i kontakt med Kim Walls forældre, som hverken kan genkende eller kan stå inde for indholdet på siden.

- Profilen udnytter hendes død, og det er vi meget kede af, siger Dhiya Kuriakose, som dimitterede sammen med Kim i 2013.

Misbruger hendes død

quote Vi har snakket med Kims forældre, og de kender ikke noget til den her side

Dhiya Kuriakose, Kim Walls veninde

- Hvis man kigger nærmere ad siden, kan man hurtigt se, at det er en falsk profil, oplyser Dhiya Kuriakose til TV 2 Lorry.

Kvinden på profilbilledet er den svenske skuespiller, som bl.a. er kendt for at medvirke i TV-serien Broen, Sofia Helin. Personen bag kontoen hævder, at man har indsamlet 20.000 dollars for at bekæmpe drug trafficking.

Dette er 100 procent usandt, lyder det fra Dhiya Kuriakose.

- Vi har snakket med Kims forældre, og de kender ikke noget til den her side, siger hun til TV 2 Lorry tirsdag aften.

- De ting, som bliver lagt op, er ikke noget, som Kim ville stå inde for, siger Dhiya Kuriakose.

Familien og vennerne har oprettet en mindeside

quote Vores mål er at sprede hendes arv. Men det bliver misbrugt, og det kan vi ikke støtte.

Dhiya Kuriakose.

Tweetsne fra den falske profil kom ganske få dage efter, at Kim Walls familie og venner besluttede at oprette en indsamlingsside. Her er der blevet indsamlet 29,926$, som skal gå til International Women’s Media Foundation.

Denne fond støtter kvindelige journalister - et støttemål helt i Kim Walls ånd.

- Vores mål er at sprede hendes arv. Men det bliver misbrugt, og det kan vi ikke støtte. Derfor ønsker vi at gøre alle opmærksomme på, at siden er falsk, fortæller Dhiya Kuriakose. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik