Efter nye beviser: Peter Madsen skal fortsat sidde fængslet

Nye chokerende beviser blev i dag lagt frem i retten. Blandt andet fra obduktionsrapporten og en harddisk. Se hele live-bloggen fra retsmødet.

En dommer har tirsdag besluttet, at Peter Madsen fortsat skal sidde fængslet frem til den 31. oktober. 

Det er stadig ikke fundet nogen endelig dødsårsag vedrørende Kim Wall, oplyste specialanklager Jakob Buch-Jepsen under dagens retsmøde i ubådssagen. 

Peter Madsen er sigtet for at have slået den svenske journalist ihjel, ligesom han mistænkes for usømmelig omgang med lig. Han nægtede fortsat skyldig i begge sigtelser under retsmødet.

Dommeren besluttede, at Peter Madsen skal sidde varetægtsfængslet til 31. oktober.

Jakob Buch-Jepsen fortalte tirsdag i retten, at der er konstateret adskillige knivstik i Kim Walls skridt og i brystet. Der er blevet fundet 14 stik i underlivet.

Disse er påført "omkring dødens indtræden eller kort tid efter". Det kan ikke konkretiseres nærmere. Hoved, ben og arme er tilsyneladende blevet savet af, oplyste Jakob Buch-Jepsen.

Harddisk med torturvideoer

Han tilføjede desuden, at man på en harddisk, der formentlig tilhører Peter Madsen, er blevet fundet videoer med henrettelser af kvinder ved hængning og ved afbrænding.

Videoerne er sandsynligvis virkelige, lød det fra anklagemyndigheden.

Den sigtede Peter Madsen hævdede, at andre personer har haft adgang til den harddisk, hvor videoerne er blevet fundet. Blandt andet har en praktikant haft adgang til både harddisken og Madsens computer.

Forsvarer Betina Hald Engmark sagde, at hun ikke mente, at der er en bestyrket mistanke mod hendes klient. Hun mener, at han skal løslades.

Hun hæftede sig ved, at der i obduktionsrapporten er et blåt mærke på Kim Walls bagdel.

Det indikerer, at der kan være sket en ulykke: Altså at Wall er død som følge af at være blevet ramt i hovedet af en ubådsluge og et efterfølgende fald, sådan som Peter Madsen har forklaret.

Peter Madsen og Kim Wall sejlede ud om aftenen 10. august på ubåden "UC3 Nautilus". Ubåden blev fundet 11. august, og kort tid efter sank den. Dagen efter blev Peter Madsen varetægtsfængslet ved et lukket grundlovsforhør.

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Risbjergvej Hvidovre

Mand blottede sig for børn i ti år - tip fra lokale fældede ham

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

POLITI BAGSVÆRD3

Hundelufter overlever skudangreb nær sit hjem i Bagsværd

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere