oplev
Place   People   play    

Sebastian og Karl byggede månebolig og levede 60 dage på 4½ m2

Lunark hedder månehabitatet, som de to rumarkitekter boede i for at se, hvad det kræver at trives væk fra jorden. Nu er det udstillet på DAC.


I årevis havde Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen arbejdet på en masse idéer.

Forslag til, hvordan man kan ikke bare overleve, men trives i en længere periode på eksempelvis månen. 

- Vi har arbejdet nogle år helt teoretisk med drømmene om, at vi havde nogle idéer til, hvordan man bor bedre i det ydre rum. Vi så nogle problemer, som vi mente, at vi kunne løse, men på et tidspunkt, bliver man også nødt til at teste det og bo i det selv, siger Sebastian Aristotelis, rumarkitekt og medstifter af SAGA Space Architects. 

Og det gjorde de.

De designede og byggede rumhabitatet Lunark, og i efteråret 2020 tog de to rumarkitekter til et øde område i Nordgrønland. 

quote Vi viste, at det kan lade sig gøre for to civile mennesker at bo på bare 4½ m2

Sebastian Aristotelis, rumarkitekt

I 60 dage boede de isoleret fra andre og testede, hvilke rammer det krævede at få en fungerende hverdag i habitatet. 

- Vi viste, at det kan lade sig gøre for to civile mennesker at bo på bare 4½ m2. Det andet, vi lærte, det var, at mennesker er utrolig tilpasningsdygtige, så der gik ikke ret lang tid, før det føltes som hjem, fortæller Sebastian Aristotelis, mens han viser rundt i rumhabitatet. 

Nu er Lunark transporteret hjem til Danmark og skal de næste måneder være hjertet i udstillingen A Space Saga på Dansk Arkitektur Center. 

Når de bevægede sig udenfor Lunark havde de rumhjelm og andet udstyr på for at kunne sammenligne det med en tur til månen.
Når de bevægede sig udenfor Lunark havde de rumhjelm og andet udstyr på for at kunne sammenligne det med en tur til månen.
Foto: SAGA Space Architects

En optimeret bolig

Der er tænkt over alle detaljer i indretningen. 

Rumhabitatet er blot 4½ m2, og de skulle have mulighed for både at arbejde, sove, træne, gå på toilettet og lave mad på ganske lidt plads. 

Skrivebordet er designet, så det kan foldes op og give mere gulvplads.

- Så har man ligesom en hel etage til at hoppe og danse, smiler Sebastian Aristotelis. 

I hver side af habitatet er der to skriveborde, hvor de kunne arbejde undervejs. Bordene kunne foldes op og give mere gulvplads til eksempelvis træning.
I hver side af habitatet er der to skriveborde, hvor de kunne arbejde undervejs. Bordene kunne foldes op og give mere gulvplads til eksempelvis træning.
Foto: Anne Sørensen / TV 2 Lorry

I toppen af habitatet var indrettet to soverum, der minder en smule om huler. De havde lavet en aftale om, at det var privat område. Så de ikke gik ind i hinandens soverum i forsøget på at skabe bare lidt privatliv på de begrænsede kvadratmeter. 

- Hvis man har været hjemme i karantæne i en corona-periode med sin kæreste, så ved man måske, at selv en lejlighed på 50 m2 meget hurtig kan blive lille, og her har vi 4½ m2, siger rumarkitekten. 

En af de ting, der kom til at få stor betydning for deres velvære, var, at de havde lavet lys i habitatet, der mindede om en dags rytme herhjemme med solopgang, dagslys, solnedgang og nat. 

- Det fungerede mega godt. Det var en af de ting, der fungerede bedst i hele habitatet, siger Sebastian Aristotelis.

Oppe over skrivebordene i toppen af habitatet er der indrettet to sovepladser. Bemærk stangen i venstre side af billedet. Den er beregnet til træning, hvilket var vigtigt både for kroppen og det mentale helbred på turen.
Oppe over skrivebordene i toppen af habitatet er der indrettet to sovepladser. Bemærk stangen i venstre side af billedet. Den er beregnet til træning, hvilket var vigtigt både for kroppen og det mentale helbred på turen.
Foto: Anne Sørensen / TV 2 Lorry

Small living

Deres erfaringer kan både bruges, hvis det fremover skal være muligt at opholde sig længere tid væk fra jorden, men der er også mange ting, vi kan bruge i vores måder at tænke boliger herhjemme. 

Tanya Lindquist, der er programchef i Dansk Arkitektur Center peger på, hvor interessant det er at se på, hvilke arkitektoniske rammer, der skal til, for at vi trives. 

- Særligt interessant for os med den her udstilling, det er nogle af de undersøgelser, man har gjort med den menneskelige, fysiske og mentale trivsel. Hvad er det for nogle fysiske rammer, der påvirker os og gør, at vi trives og ikke bare overlever, siger Tanya Lindquist. 

Det er også relevant at se på, hvordan man bedst indretter sig på få kvadratmeter.

- Vi er nødt til i fremtiden at gentænke både måden, vi lever på, og også antallet af kvadratmeter vi bor på, siger hun. 

For selvom vi måske ikke skal nøjes med en bolig for to på under fem kvadratmeter, er der smarte løsninger fra eksempelvis dette projekt, som vi kan lade os inspirere af. 

I dag kan bare duften, eller måske lugten, når man træder ind i habitatet, bringe Sebastian Aristotelis tilbage til tiden i Nordgrønland. 

- Det var en fantastisk oplevelse, men det er ikke fordi, jeg har så meget behov for at komme tilbage heller, griner han.

Du kan se hele programmet Oplev her under. 

Vi tager til Amager og smager en luksusversion af en amagermad. Så møder vi Silas Holst, der spiller en af hovedrollerne i musicalen Kinky Boots på Det Ny Teater, og så er vi inde i et optimeret rumhabitat, hvor to rumarkitekter boede i 60 dage på 4½ m2 for at teste, hvad der skal til, for at vi trives.