Et. to. tre.
Mange flere snit skal der faktisk ikke til, før et stykke træ begynder at ligne noget eventyrligt og spændende. Og når først man har lært at snitte, så venter der mange hyggelige timers underholdning i naturen for både de helt små og granvoksne.
Vi har altid snittekniven med i tasken, man ved aldrig hvad man finder.
Derfor har naturvejleder Lærke Haupt inviteret TV 2 Lorrys reporter, Morten Raarup, med på en snittetur for at vise, hvordan skovens grene hurtigt kan blive til mus, fugle, tryllestave eller legetøj ved hjælp af en kniv og lidt fantasi.
Hvis du har lyst til at se, hvordan Lærke Haupt bærer sig ad med at snitte, og få flere idéer til hvad, man kan hurtigt kan snitte, så kan du se det i videoen i toppen af artiklen.
Snit dig til lege og sjov
Træerne er for alvor ved at springe ud, og udover at male skoven grøn, så gør det også deres grene oplagte til at snitte i. Om foråret sender træerne nemlig næringssaft ud til deres blade, og den store mængde saft gør, at træet er blødere og nemmere at skære i.
Men inden man finder snittekniven frem og giver sig i kast med et stykke træ, så er her et par gode råd, der hjælper med at sørge for, man snitter godt og sikkert.
Det er nemlig altid en god idé at sidde ned, når man snitter. Når man sidder ned, har man bedre kontrol over kniven, og er man flere, er det en god idé at sidde i en rundkreds. På den måde kan man holde øje med, hvad de andre laver, og det mindsker risikoen for uheld.
Et andet godt råd er altid at sørge for at snitte væk fra sig selv. Og så er det også en god idé at sørge for at have den hånd, der holder træstykket, bagved hånden, der snitter. Det gør, at der er mindst risiko for, at man kommer til at skære sig. Derudover er det nemmere og sikrere at snitte i træ, der er friskt. Tørt træ er nemlig hårdere og kræver mere kraft at skære i.
Sidst, men ikke mindst, så er selve kniven, man bruger til at snitte vigtig. Knivens blad skal nemlig gerne være skarpt, og så er selve knivens form og størrelse også vigtig.
Et hurtigt kig i en friluftsbutik afslører et virvar af forskellige snitteknive. Hør her Lærke Haupt fortælle, hvad der er vigtigt, når man leder efter en god snittekniv.
Det kan næsten være lidt sørgeligt, når det sidste snit er lagt og ens kunstværk er færdigt. Men faktisk behøver morskaben ikke at stoppe, når man lægger kniven fra sig.
Man kan nemlig også bruge sine snitterier til en række forskellige spil, som man nemt kan stable på benene ude i naturen. F.eks. kan man snitte en mus ved at spidse enden af en gren til, klippe den af og lime en hale fast på bagenden. Musen kan bruges til at spille musespillet, som du kan læse mere om forneden.
En anden idé til et spil, som hele familien kan være med til, er kryds og bolle. Ved at skære små skiver af en gren og udsmykke stykkerne med snit eller hak i kanten, kan man skelne mellem ”krydser” og ”boller”. Banen kan man tegne på jorden, eller også kan man lave en flot læderpung med en aftegning af banen på indersiden.
I offentlige skove er det tilladt at klippe grene af træer. De skal blot være over 10 meter høje, og så må grenene ikke være tykkere end en tommelfinger. Alt det man finder i skovbunden må gerne bruges, og i disse dage beskærer mange deres træer, så man kan f.eks. også spørge naboen eller familien om de har nogle stykker liggende, der venter på at blive til små kunstværker.
Musespil, kryds og bolle og ringspil
Når først man har lært at snitte, er der faktisk mange spil, der hurtigt kan stables på benene i skoven og naturen. Mange gamle spil som f.eks. dam eller skak kræver nemlig kun brikker, som man altså selv kan snitte med grene.
Musespillet
I musespillet kan der være ligeså mange deltagere, som man har lyst til. Det vigtigste er, at alle deltagere har en mus. Musen kan f.eks. være snittet af en gren, sådan at den ligner en mus. Musen skal være udstyret med en hale af snor eller læder, som deltagerne kan trække i.
Spillet startes ved at deltagerne slår om, hvem der skal være katten. Den deltager, der slår den laveste værdi starter med at være katten.
Katten skal forsøge at fange en mus med en dåse eller anden beholder. Den fangede mus skal så spille katten i næste runde. Men katten må kun fange en mus, hvis den terning, den slår med lander på et tal, som deltagerne har aftalt er "fange-tallet".
De andre deltagere skal sørge for, at deres mus ikke bliver fanget ved at trække i musenes haler, inden katten fanger dem i beholderen.
Hvis man ved en fejl trækker sin mus tilbage på et tal, som ikke er det aftalte fangetal, så taber man også og bliver katten i næste runde.
Musen kan f.eks. udsmykkes med tegnede knurhår, en perle for den spidse ende, der ligner en snude. Det er en god idé, at man tænker over, hvor stor musen er i forhold til den beholder, katten fanger med. Musen skal være mindre, så den kan "fanges".
Kryds og bolle
De fleste kender til det klassiske spil kryds og bolle, men her optræder det i snittet form.
I kryds og bolle placerer deltagerne skiftevis et kryds og en bolle på et ud af ni felter. Den første af de to spillere, der først når tre på stribe vinder.
Ved at skære stykker af en gren, kan man skabe sine helt egne "krydser" og "boller". Man kan helt selv bestemme, hvordan brikkerne skal se ud. Det eneste, der er vigtigt er, at man skal kunne se forskel på de to typer.
F.eks. kan man fjerne barken eller vælge at beholde den på, skære små mønstre i siderne af træstykkerne eller male dem med tuscher.
Banen kan enten tegnes i jorden med en pind, eller også kan man lave en pung til at opbevare brikkerne i af læder eller et andet materiale.
Ved at skære et rundt stykke stof ud, lave huller i kanten og føre en snor igennem, har man nemlig en simpel pung. Pungen kan også udgøre spillebanen, ved at man tegner ni felter på indersiden af pungen, som man så kan spille på.
Kryds og bolle er et ældgammelt spil, og der er blevet fundet spor efter spillet på bygningstagehelt tilbage i det antikke Ægypten omkring år 1300 f.v.t.
Lær de små at snitte
Selvom det kan være en smule grænseoverskridende at lade de små give sig i kast med knive, så kan ret små børn faktisk sagtens være med, når der skal skæres i træ. Naturvejleder Lærke Haupt har selv snittet lige siden hun var lille, og hendes egne børn begyndte faktisk allerede at snitte, da de var omkring fire år gamle.
- Jeg synes også, at børn skal lære at bruge værktøj. Vi kan ikke pakke dem ind hele livet, og skal de blive livsduelige mennesker, skal de også lære at bruge en kniv, siger Lærke Haupt
Ifølge naturvejleder Lærke Haupt er det dog en god idé, at man følger sin egen mavefornemmelse og ikke lader børnene snitte uden opsyn – i hvert fald til at starte med. Når først børnene er blevet mere habile snittere, kan man tage det mere afslappet.
- Man sidder lidt på nåle, når man starter med at snitte med sine børn. Men med øvelse bliver man mester, siger Lærke Haupt.
Har man at gøre med de helt små, så kan en gulerodsskræller være en god måde for børnene at komme i gang. Når man bruger en gulerodsskræller, er det nemlig den samme bevægelse, som når man snitter med en kniv. Og sørger man for at bruge friske grene, så ryger barken let af.
Ifølge Lærke Haupt er det tit snitteprojekter, der kan bruges til noget, der er rigtig populære hos børn. En gren spidset med en gulerodsskræller bliver f.eks. hurtigt til et grillspyd til enten skumfiduser eller små stykker kød.
- Det der med at finde de overskuelige projekter – vi laver noget, der har en funktion i sidste ende. Hvor meget du så vil gejle den efter, det er op til dig selv, siger Lærke Haupt.
Selvom både børn og voksne følger alle råd, så kan uheldet være ude og derfor er det en god idé at have en førstehjælpskasse eller et par plastre med, når man har tænkt sig at snitte.
Hvis I kunne tænke jer at snitte jeres helt egne mesterværker ude i skoven, så er det bare at tage familien under armen og snittekniven i hånden. Og så kunne man overveje at gøre Lærke Haupt kunsten efter og altid have en snittekniv med, når man begiver sig ud i naturen.
- Jeg synes det er ret hyggeligt, mine børn synes det er hyggeligt, så vi har altid snittekniven med i tasken, man ved aldrig hvad man finder. Og så er det bare ret fedt tidsfordriv at fordybe sig i det, siger Lærke Haupt.
