Oplev naturen: Sådan laver du din egen strandtapas

Sandrejer og klørtang. 

Det er de færreste af os, der ved, at der gemmer sig mad på strandene. Men faktisk kan både børn og voksne få en sjov og lærerig oplevelse ud af at gå på jagt efter rejer og tang, der hurtigt kan blive til et lækkert måltid.

Derfor har naturvejleder Jakob Bredsdorff Fredriksen inviteret TV 2 Lorrys reporter Morten Raarup på en omgang strandtapas for at vise, hvordan man selv kan få fingrene i maden, som gemmer sig i sandet og under vandet.

Fang dine egne rejer på stranden

Når man skal fange rejer, har man brug for et såkaldt rejestrygenet. Det ligner et kosteskaft med et net for enden og kan købes i de fleste fiskebutikker. Når man kører nettet over strandbunden skræmmes rejerne, der gemmer sig i sandet, ud og svømmer ind i nettet. 

 Det er vigtigt, at man fører nettet ind over sandbunden i et jævnt og roligt tempo, og at man først stopper, når man skal tjekke nettet. Ellers kan rejerne nemlig godt finde på at svømme ud af nettet igen.

Og så er det en god idé med at tage waders på, hvis man skal lede efter rejer i foråret, da det endnu kan være koldt at opholde sig i vandet i lang tid.

I Danmark findes der faktisk hele 26 forskellige rejearter. Én af de mest normale rejer er hesterejen, eller sandrejen, som den også kaldes. Den opholder sig ofte på den bare sandbund, og selvom man ikke har tradition for spise den i Danmark, så er den populær i lande som Tyskland og Holland. 

- Sandrejer er lidt en overset spise i Danmark, men i andre lande bliver det set som en delikatesse, siger naturvejleder Jakob Bredsdorff Fredriksen.

Man kan også være heldig at fange de lidt større fjordrejer, som man kender fra rejemaden. 

Fjordrejerne, eller roskilderejer som de også kaldes, foretrækker ofte områder med mere bevoksning, og så bliver de røde, når de bliver tilberedt i modsætning til sandrejerne, der forbliver grålige.

Flere rejearter gemmer på lidt af en superevne. De fleste rejer starter nemlig deres liv som hanner og skifter først senere køn for at blive hunner. I sandrejeflokke kan hanner også blive hunner, hvis der er for lille en koncentration af hunner i området. 

Havet gemmer på et utal af fascinerende dyr, hvor flere af dem kan fanges med et rejestrygenet. Og selvom mange af dem kan spises, så kan det også være sjovt at lave sit eget akvarium og iagttage dyrene på klods hold. Hør Jakob Bredsdorff Fredriksen forklare mere i videoen forneden. 

Tang er fyldt med omega 3 og holder planeten kølig

I modsætning til at fange rejer, så har man ikke brug for noget specielt udstyr, når man sanker tang. Det eneste man skal bruge er nemlig en saks.

Et godt sted at finde tang er for eksempel langs moler eller på store sten. Det er nemlig dér, hvor tangen har en mulighed for at fæstne sig. Der er over 400 forskellige slags tang i Danmark, og selvom de alle kan spises, så er nogle lidt lækrere end andre. For eksempel er tangarter som lav klørtang, blæretang og savtang velegnede arter til strandtapas

Når man høster tang gælder det om at tage den nyeste del af tangen. Det gøres nemt med en saks, hvor man klipper den yderste del af tangen af. Den yderste del er nemlig lækrere end de gamle dele af tangen, der kan være dækket med forskellige begroninger.

Selvom det er legende let at finde tang, så har naturvejleder Jakob Bredsdorff Fredriksen alligevel et par gode råd til, hvordan man bedst høster tangen.

For selvom ingen tangarter i danske farvande er giftige, så er det en god tommelfingerregel, at man kun høster tang fra vand, som man selv ville bade i. Det betyder, at tang fra havne, eller tang tæt på spildevandsanlæg skal undgås, og så skal man heller aldrig spise tang, der er skyllet op på stranden.

Når man har samlet sin tang ind, kan det være fristende at vaske det i ferskvand, inden man spiser det. Ferskvand gør dog tangen slimet. I stedet for kan man vaske tangen i saltvand, så bliver den både ren og holder sig frisk.

Der er et utal af måder, man kan bruge tang på. Tang gør sig for ekemepel godt i både pesto, salat, tørret i ovnen eller i solen eller syltet. Og det er bare at tage for sig af havets salat. Tang er nemlig sundt, fordi det indeholder en god balance af omega-3 og omega-6 fedtsyrer, som er vigtige for både hjernen og hjertets funktioner.

Udover at være sundt og lækkert, så spiller tang også en vigtig rolle i planetens økosystem. Sammen med resten af biomassen i verdenshavene skaber tang nemlig omkring 50 procent af al den ilt, der er på jorden, igennem fotosyntese. Og så er den faktisk også med til at oplagre en stor del CO2 i havet. På den måde er planterne i havet med til at holde planeten ved den rette temperatur.

Så hvis I kunne tænke jer at få tænderne i noget tang - eller jage glemte lækkerbiskner som sandrejen - så er det bare at tage strygenettet under armen og komme afsted. 

Rejestrygning kræver fisketegn, der kan købes online. Børn (under 18 år) er dog fritaget.

Og er man på stranden, så kan man også holde øje med, om der skulle være noget skrald i området. Ved at samle skraldet op, er man nemlig med til at beskytte naturen. Og så kan skrald også hurtigt blive til et kunstnerisk og kreativt mesterværk. Det kan I læse meget mere om her.